• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. juli 2000 - Rover

Land Rover hjælper livreddere på de danske strande

Dansk Svømme og Livrednings Forbund DSLF og importøren af Land Rover i Danmark, BMW & Rover Import A/S, har indgået en sponsoraftale, der medfører større sikkerhed for gæsterne på seks af de mest besøgte strande.

Land Rover går ind i Baywatch-branchen Land Rover går ind i Baywatch-branchen

BMW & Rover Import A/S stiller seks Land Rover Defender 90" til rådighed for livredderne, der bemander kystlivredningsstationerne i Tornby, Løkken, Blokhus, Vejers, Marienlyst og Nyborg. Bilernes primære formål er, at livredderne dermed hurtigt og effektivt kan patruljere en større strækning samtidig med, at de kan have deres udstyr og gummibåd med. Land Roverne sikrer, at livredderne kan komme frem i det ofte lumske sand, der kan hindre andre køretøjer i at nå frem i tide. Vagn Justesen fra DSLF:
"For os var det en naturlig ting at rette henvendelse til importøren af Land Rover, og vi er imponeret over den meget korte betænkningstid der gik, inden vi fik et ja til projektet. Faktisk gik der ikke mere end 14 dage fra vores første henvendelse og til den 6. juli, hvor vi fik bilerne udleveret".

Produktchef Ib Hammer fra BMW & Rover Import A/S med ansvar for Land Rover: "Vi var glade for henvendelsen, der bekræfter vor indstilling til Land Rover som et professionelt køretøj, der kan løse stort set alle opgaver. Ligeledes er vi glade for at kunne støtte dette projekt, der er med til at sikre badegæsterne, der besøger de danske strande. Kan vi med vor støtte være med til at forhindre blot en badeulykke, mener vi, at pengene er givet godt ud. Det er da sikkert heller ikke uden grund, at de fleste af de stationære redningsstationer i mange år har været udstyret med en Land Rover".

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.