• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. oktober 2000 - De Danske Bilimportører

Danskerne køber få og små biler

I september måned indregistrerede danskerne blot 7.712 personbiler.

En lille bil, der er solgt mange af En lille bil, der er solgt mange af

Dette svarer til en nedgang på godt 22 procent i forhold til samme måned sidste år. Det er samtidig det laveste antal indregistreringer i nogen måned siden december '93.

Salget af personbiler kan have været påvirket af usikkerhed om renten i forbindelse med Euro-afstemningen, idet de fleste biler finansieres via lån med variabel rente. Men salget for september måned udviser den samme tendens som salget i hele 2000, hvor der er en tilbagegang på godt 20 procent i forhold til samme periode i '99.

Ikke nok med at danskerne køber færre biler end længe, de køber også mindre biler. Omkring 34 procent af de biler, der blev købt i september måned, hører til i den mindste klasse. Det er over 10 procent-point mere end niveauet i perioden '94 til '98.

Varebilsalget viser tendens til fald
Salget af varebiler ligger uændret for de første tre kvartaler af 2000 i forhold til '99. for september måned er der imidlertid med 2.470 indregistrerede biler tale om et fald på 17,7 procent i forhold til september sidste år. Dermed udviser salget af varebiler en tendens til et fald, efter noget svingende salg i de seneste måneder.

Nedgang i indregistreringen af lastbiler
Med 425 indregistrerede enheder i september faldt indregistreringen med 5,8 procent i forhold til september sidste år og med en samlet tilbagegang på 12,1 procent for januar til september i forhold til samme periode sidste år.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.