• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. juni 2000 - Rover

Milepæl i bilens udvikling runder et skarpt hjørne

Ikke mange andre biler er som den blevet efterlignet. Og ingen anden firhjulstrukket bil har nogensinde opnået så stor kundeloyalitet og er blevet kørt af så mange internationale idrætsfolk, kendte mennesker og forretningsfolk.

Range Rover kan nu fejre sig selv efter 30 år på de skrå brædder Range Rover kan nu fejre sig selv efter 30 år på de skrå brædder

Nu fylder den 30 år, legenden inden for sporty firehjulstrækkere - Range Rover. Da Range Rover kom frem i 1970 var den udtryk for en milepæl i biludviklingen. Den blev grundstenen til et boom inden for typen. Alene i USA sælges der i dag 2,5 mio. SUV om året, hvilket rundt regnet svarer til en tredjedel af alle nye indregistreringer.

Efter 30 år er Range Rover stadig uforlignelig. Flere end 460.000 eksemplarer er solgt, siden den første bil kørte af produktionslinien på Land Rovers fabrik i Solihull, England, hvor den fortsat produceres.

Udviklingen af den originale Range Rover begyndte i midten af 60'erne som svar på en stigende interesse for firhjulstrukne biler til fritidsbrug. Interessen var mest udbredt i USA, men Rovers markedsundersøgelser viste, at interessen faktisk lå og ulmede over hele verden. Og ved at kombinere Rovers luksus med off-road egenskaberne fra den legendariske Land Rover opstod Range Rover.

Et hit fra starten
Ved introduktionen i 1970 tog den motorpressen med storm, for her var virkelig en multifunktionsbil. Den var både et praktisk transportkøretøj og en komfortabel langdistance-"ekspres", og den følte sig ligeså godt hjemme i mudder og sne som på asfalt.
Efterspørgslen oversteg hurtigt budgetterne, og i en næsten 10-årig periode var der ventelister til at købe en Range Rover. I de allertidligste dage kunne man endda opleve, at brugte eksemplarer skiftede ejere for beløb, der oversteg nyvognsprisen.

Tilbagemeldingerne fra markedet fortalte Range Rover-folkene, at der kunne sælges mange flere biler af denne type. Så der blev investeret i en større samlefabrik og introduceret nye modeller som supplement til den originale to-dørs Range Rover med dens V8 benzinmotor.

I første halvdel af 80'erne skete der en masse. Interiøret i bilerne blev mere luksuriøst, og der blev udviklet en firedørsversion, som hurtigt blev mere populær end den med to døre, hvorfor fire blev standard fra 1987.

Automatisk gearskift, et lettere håndterbart femtrins manuelt gearskift og en avanceret affjedring gjorde Range Rover til et mere raffineret transportmiddel, end hidtil. Der blev også mulighed for at vælge dieselmotor, og, 17 år efter fødslen, Range Rover blev introduceret i USA. I forbindelse med introduktionen på dette krævende marked blev der gennemført nogle ændringer, så Range Rover rykkede en klasse op i bilhierakiet og nu befandt sig i luksussedan'ernes absolutte topklasse.

Til den mere luksuriøse indretning blev der tilsat kraftfulde benzin- og dieselmotorer. ABS-bremser, som både kunne operere off-road og på asfalt, markerede et stort gennembrud i 1989, og nyskabelsen blev efterfulgt af krængningsstabilisatorer, som skulle dæmpe karrosseriets bevægelser. Dernæst kom en avanceret computerkontrolleret højdejusterbar luftaffjedring, der blev introduceret samtidig med den mest luksuriøse Range Rover, der nogensinde var set. Herhjemme kendt under navnet Vogue LSE. I denne model var der 20 centimeter mere benplads til bagsædepassagererne. Endelig introducerede Range Rover i 1994, som den første bil, to airbags.

26 års produktion slut
Et par måneder efter kom New Range Rover på banen, og den eksisterende fik navneforandring til Range Rover Classic. Det sidste eksemplar af den første model blev bygget i 1996, og dermed sluttede 26 års uafbrudt produktion af denne model. På det tidspunkt havde den - foruden luksusklassen - også indyndet sig som udrykningskøretøj. Fra starten var Range Rover særdeles populær i politiet, og specialindrettede køretøjer blev benyttet som off-road ambulancer og i brandbekæmpelse.

Allerede i 1975 blev det første Range Rover paradekøretøj overrakt til den engelske dronning. I 1989 fulgte det næste eksemplar.

Da den første Range Rover blev taget ud af produktion i 1989, repræsenterede den en unik kombination af karakter, anvendelighed og prestige, og millioner af mennesker i forskellige job og positioner havde gennem årene sat umådelig stor pris på den.

Den nye Range Rover
Projektet, der førte til den nuværende Range Rover, startede i slutningen af 80'erne. Kodenavnet var Pegasus - efter at det oprindelige kodenavn, Discovery, var blevet brugt i forbindelse med introduktion i 1989. Da Pegasus-navnet var begyndt at interessere pressen lidt for meget i de tidlige 90'ere, måtte et nyt navn på banen. Det blev slet og ret nummeret på den bygning på Land Rover fabrikken i Solihull, hvor den nye model blev udviklet, nemlig 38A.

Opgaven for ingeniørerne, der arbejdede med 38A, var ikke helt ukompliceret. Range Rover arvtageren skulle have alle off-road egenskaberne fra den hidtidige model og i højere grad opføre sig som en almindelig bil på vejen. Desuden skulle byggekvaliteten være bedre. Bilen skulle i enhver henseende være et realistisk alternativ til den etablerede luksusklasse i form af for eksempel BMW's 7-serie og Jaguar's XJ-serie. Det faktum, at den nye Range Rover ville kunne byde på mere end disse konkurrenter, i form af off-road egenskaberne, var en vigtig del af marketing strategien.

Design team'et, der var sammensat fra såvel Rover-siden som Land Rover-siden, nåede flot i mål. Projekt 38A blev til den nye Land Rover i september 1994, og siden da har de gennemsnitlige årlige salg konsekvent overgået den gamle Range Rovers - i dennes bedste perioder. Bilen er worldwide blevet udnævnt til den bedste i klassen. I juni 1997 blev den af læserne af Robb Report magasinet i USA valgt som "Millionærernes foretrukne SUV". I dag, seks år efter introduktionen, er Range Rover fortsat ubestridt den mest eftertragtede luksus SUV på planeten.

Avanceret elektronik
Den nuværende Range Rover har blandt andet et meget avanceret Body Electronic Control Module (BeCM), som overvåger alle væsentlige systemer i bilen og på et display advarer føreren om, at for eksempel sprinklervæsken er ved at være opbrugt, og at bagagerumsklappen ikke er ordentligt lukket. Højdejusterbar elektronisk luftaffjedring, som er blevet yderligere udviklet i forhold til den første model, er nu standard.

Reduktionsgearkassen er elektronisk styret, og biler med automatisk gearskift har en unik H-type gearvælger, som gør det nemmere at køre bilen både på asfalt og off-road.


Til firekanals ABS-systemet er sluttet Electronic Traction Control, som automatisk leverer trækkraft til det eller de hjul, der står mest fast. Fullsize fører- og passagerairbags har været standard fra starten og suppleres nu af hovedairbags ved fordørene.

Som tidligere er Range Rover'ens motorer udviklet på basis af Land Rovers legendariske V8 motor. Både 190 hestekræfters versionen på 4,0 liter og 225 hestekræfters versionen på

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.