• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. oktober 2003 - Pressemeddelelse, Porsche

Skabt til sport

Spyder 500 lagde fundamentet for Porsche Carrera GT

Porsches sportsvogne bygges på en stolt tradition for sportsvogne. Porsches sportsvogne bygges på en stolt tradition for sportsvogne.

Annette Mønsted, Semler Gruppen.
På Motorshowet i Paris i oktober 1953 præsenterede Porsche for første gang Spyder 550 for offentligheden. Denne fantastiske tosæders sportsvogn var den første, der var udviklet helt specielt til motorsport i Stuttgart-Zuffenhausen.

I de efterfølgende år vandt den 550 kg tunge Spyder talrige sejre både på racerbanerne og på de dengang meget populære gadeløb.

Lav volumen - stor sejr
Et højdepunkt, der stadig huskes af entusiaster, var Carrera Panamericana i 1954. Hans Herrmann blev nummer 3 efter to sportsvogne med meget større volumen i det femte og sidste af verdens hårdeste gadeløb, og han blev derved vinder af sin klasse.

Denne store succes blev i årene efter fulgt op af talrige motorsport succeser både fra fabriks-teams og fra flere private kunde-teams.

Svejset fladramme
I sin udvikling af Spyder 550 i starten af 1953 lagde Porsche-ingeniør Wilhelm Hild sig tæt op af den tidligere Glöckler-Porsche. Lige som denne havde 550'eren en svejset fladramme af rør. Først med efterfølgeren 550A blev den videreudviklet til en "rigtig" gitterrørsramme.

Modelbetegnelsen 550 stammer ikke, som man skulle tro, fra vægten af bilen. Det var snarere fordi det var Porsche konstruktion nummer 550.

Flere heste
Motoren i karrosseriet på de første to 550'ere kom fra 356'eren. Men allerede i sommeren 1953 fik den nye sportsvogn ekstra 110 hk fra 1.498 kubikcentimeter leveret af Dr. Ernst Fuhrmanns motor med fire knastaksler - oprindeligt kun lavet til testbrug.

Denne kraftfulde maskine havde en stor del af æren for Porsches succes i motorsport indtil et godt stykke op i 60'erne.

Carrera kommer
Hans Herrmans storslåede indsats i 1954 ved Carrera Panamericana i Mexico er stadig et stort højdepunkt i Porsches historie.

Det første resultat af denne succes var tilføjelsen af Carrera navnet til alle biler med "Fuhrmann"-motoren til minde om dette fantastiske racerløb.

Arven videreføres
356 modellerne med motoren med fire knastaksler er nemme at genkende med Carrera-navnet på motorhjelmen. Porsche 911 fik først navnet i 1972, da firmaet introducerede "Carrera RS".

I dag lever arven efter denne letvægtsracer videre i Porsches nye kraftfulde sportsvogn Carrera GT.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.