• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. august 2003 - Suzuki

Sparsommelig Alto

Ny benzinøkonomisk Suzuki kører over 20 kilometer literen

Suzuki håber, at den flotte benzin-økonomi kan være med til at gøre den nye Alto til Danmarks mest populære minibil. Suzuki håber, at den flotte benzin-økonomi kan være med til at gøre den nye Alto til Danmarks mest populære minibil.

Af Jeppe Lykke Hansen
Med en benzin-økonomi på hele 20,4 kilometer literen kører den nye Suzuki Alto længere på literen end mange dieselbiler. Og så er den oven i købet billig med en pris på bare 104.990 kroner.

Den nye Alto er med en længde på 3,5 meter og en venderadius på kun 4,6 meter skabt til bytrafik, men det er på landevejen, at bilen for alvor begynder at køre benzinbesparelser hjem.

En krone sparet pr. kilometer
Ved en ejertid på fire år og 20.000 kilometers årlig kørsel er der omkring 20.000 kroner at spare i forhold til en bil, der kører 14 kilometer literen. Besparelsen kommer fra både benzinforbruget og fra ejerafgiften, som ligger 260 kroner pr. halvår.

Den nyudviklede 1,1 liters motor med 16 ventiler leverer 63 hestekræfter til at flytte Alto'ens 775 kg, hvilket burde være tilstrækkeligt til, at bilen ikke føles helt død under pedalerne.

Bilen leveres som standard i en femdørs udgave med ABS, dobbelt airbag, el-betjente sideruder foran, centrallås og servostyring.

Suzuki oplyser, at der på verdensplan kører mere end 7 millioner Alto'er, hvoraf cirka 5.000 triller omkring i Danmark. Suzuki håber, at den nye model vil være med til, at gøre Alto til Danmarks mest populære minibil.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.