• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. juni 2000 - BMW

Mere dynamisk BMW M3

BMW introducerer nu et helt nyt differentialespærre 0-100%, som vil gøre M-modellernes køreegenskaber endnu mere dynamiske.

Systemet, der er døbt "variabel M differentialespærre" og har premiere i BMW M3, vil på én gang sørge for optimal stabilitet under kørslen, og at mest mulig trækkraft overføres til hjulene især ved acceleration ud af en kurve. Køreren vil lettere kunne sætte i gang og accelerere på underlag, hvor friktionskoefficienten varierer meget mellem de to hjul, idet der bliver mere trækkraft til rådighed.

Den teknologiske landvinding vil endvidere - i kombination med den dynamiske stabilitetskontrol, DSC, og bilens perfekte balance fra for til bag - tilføre vinterkøreegenskaber, der tidligere var helt udelukket for en sportsvogn med baghjulstræk.

Det variable M differentialespærre fungerer på den måde, at den omdrejnings difference, der bygges op mellem hjulene - hvis ét af dem kører hurtigere på grund af for eksempel glat vej - omsættes til tryk i en integreret fordelingspumpe.

Via et stempel overføres trykket til en lamel kobling, der derved, afhængig af omdrejnings-differencen, overfører kraften til det hjul, der har bedst vejgreb. I en ekstrem situation vil al motorkraft altså blive overført til ét af de trækkende hjul, som har den bedste friktionskoefficient (forudsat at friktionskoefficienten er tilstrækkelig til al denne kraft). Når forskellen mellem de to hjuls hastighed atter bliver mindre, reduceres trykket i pumpen tilsvarende, og spærreeffekten formindskes.

Systemet, som er udviklet af BMW's ingeniører i samarbejde med specialister fra GKN Viscodrive GmbH, er selvregulerende og vedligeholdelsesfrit og det er påfyldt en højviskositets-siliconeolie.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.