• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. juli 2003 - De danske bilimportører

Bilsalg ned med fjerdedel

Forsvindende Danmarksrabat presser bilsalget i bund

Danskernes nye kæledægge Peugeot 307 kunne med et salg på 466 ikke vende udviklingen. Bilsalget i juni faldt med 25 procent i forhold til samme måned sidste år. Danskernes nye kæledægge Peugeot 307 kunne med et salg på 466 ikke vende udviklingen. Bilsalget i juni faldt med 25 procent i forhold til samme måned sidste år.

Af Jeppe Lykke Hansen
Det er stadig langt fra fede tider for bilbranchen. Med et salg på kun 8.431 personbiler i juni, kan De Danske Bilimportører konstatere et fald på 24,8 procent i bilsalget i forhold til samme måned sidste år.

Det samlede bilsalg for første halvår kan nu opgøres til at være faldet med over 20 procent i forhold til samme periode sidste år.

Uheldig udvikling
"Bilsalget er nu faldet seks måneder i træk og ligger for første halvår af 2003 mere end 20 procent under den tilsvarende periode sidste år. Det er en meget uheldig udvikling, som særligt skyldes løbende prisstigninger og et betydeligt afgiftsniveau. Bilisterne får sværere og sværere ved at betale for en moderne og miljøvenlig bil, som opfylder deres konkrete transportbehov," siger Bent Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.

Ifølge Bent Mikkelsen hænger prisstigningerne og det faldende bilsalg sammen med vedtagelsen af en ny EU-forordning, der ved sin fulde ikrafttrædelse i 2005 vil indebære, at den specielle "danskerrabat" på nye biler vil bortfalde.

Statistikken halter
"Den begyndende harmonisering af bilpriserne har betydet ekstraordinære prisstigninger i Danmark over det seneste år. Prisstigningerne er i betydeligt omfang blevet forstærket af en registreringsafgift på 180 procent. Som et plaster på såret vedtog regeringen en lov, som skulle lægge et loft over registreringsafgiften ved ekstraordinære stigninger i bilpriserne. Desværre er loven reelt ikke kommet i brug endnu, da Danmark Statistik, som står for det anvendte prisindeks, endnu ikke har kunnet registrere ekstraordinære prisstigninger på nye personbiler fra marts til maj 2003," siger Bent Mikkelsen.

"Den samlede bilbranche står over for et alvorligt problem som følge af den betydelige nedgang i bilsalget. Men også regeringen kan få deres at se til over det næste stykke tid. Statens provenu på registreringsafgiften bliver væsentligt lavere end budgetteret, idet de stigende bilpriser og deraf følgende forøgede indtægter fra afgifterne ikke kan kompensere for et fald i bilsalget på 20-25 procent. Der er derfor fortsat et betydeligt behov for, at Regering og Folketing får arbejdet videre med en langsigtet løsning på problemet i form af en miljøvenlig omlægning af registreringsafgiften, som friholder afgiftsstigninger fra stigninger i priserne," afslutter Bent Mikkelsen.

De Danske Bilimportører forventer, at loven om fradrag for ESP og selealarmer, der trådte i kraft 1. juli, vil påvirke bilsalget i positiv retning over de kommende måneder. De antager dog, at effekten bliver begrænset og kortvarig, da bilpriserne vil fortsætte med at stige, og ESP formentlig snart bliver standard på de flere mellemklassebiler.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.