• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. juni 2003 - Bilpriser.dk

Årets Motor 2003

Mazda RX-8's Wankelmotor kåret af motorjournalister

En Mazda-klassiker blev hædret, da Wankel-motoren fra RX-8 blev kåret til En Mazda-klassiker blev hædret, da Wankel-motoren fra RX-8 blev kåret til "Engine of the Year 2003".

Af Jeppe Lykke Hansen
Wankelmotoren i den nye Mazda RX-8 er kåret til Årets Motor 2003 i bladet Engine Technology International efter en vurdering fra 50 motorjournalister fra 22 forskellige lande.

Hvert år kårer bladet de bedste motorer i 11 forskellige kategorier for derefter at kåre en samlet vinder. I år gik prisen til RX-8's "Renesis", der også vandt i kategorierne bedste nye motor og bedste motor mellem 2,5 og 3,0 liter.

En Wankelmotor kendes også under navnet rotationsmotor. Motortypen er opkaldt efter den tyske ingeniør Felix Wankel.

Klar vinder
Panelet har bedømt motorerne i de nyeste biler ud fra en række kriterier som præstationer, økonomi, gangkultur, støjniveau samt anvendelsen af ny, avanceret teknologi.

Med hele 44 af de 50 jury-medlemmer bag sig blev Renesis en klar vinder foran Volkswagens V10 TDI-motor og BMW's M3-motor.

Simpel og kompakt konstruktion
Rotationsmotoren i Mazda RX-8 adskiller sig konstruktionsmæssigt fra andre motorer på markedet. Den er kompakt og består af meget få bevægelige dele i forhold til en konventionel stempelmotor.

Fordelene ved rotationsprincippet er lav vægt og vibrationsfri, støjsvag motorgang. Rotationsmotoren er meget omdrejningsvillig og har en flad momentkurve.

Læs mere om kåringen af de bedste motorer.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.