• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. maj 2003 - Autorola.de

Autocom.dk til Tyskland

Over 1.000 tyske forhandlere tilmeldt tysk bilauktion

Direktør Peter Grøftehauge kan konstatere, at mere end 1.000 tyske bilforhandlere har tilmeldt sig den nye tyske bilauktion Autorola.de. Direktør Peter Grøftehauge kan konstatere, at mere end 1.000 tyske bilforhandlere har tilmeldt sig den nye tyske bilauktion Autorola.de.

Af Jeppe Lykke Hansen
I Danmark har bilauktionen Autocom.dk indtaget en førende markedsposition på under halvandet år. Nu er turen kommet til Tyskland, hvor folkene bag den online bilauktion ikke lægger skjule på, hvad det drejer sig om. For danskere er det muligt at sælge biler uden afgift samt biler, hvor registreringsafgiften skal refunderes.

"Vi skal skabe værdi for vores brugere i form af et udvalg af godt beskrevne biler og bedre priser. Det er en formular, vi med stor succes har brugt på det danske marked," fortæller direktør Peter Grøftehauge.

Systematisk beskrivelse
Under tilmeldingen af en bil til den tyske auktion, Autorola.de, guides sælgeren gennem en detaljeret beskrivelse af bilen hen over en række skærmbilleder med klik og vælg-menuer. Nøjagtigt som det kendes fra Autocom.dk.

"Da det er afgørende for køberne, at bilen er korrekt beskrevet, har vi gjort meget ud af at gøre beskrivelsen så brugervenlig, at alle kan bruge den," siger Peter Grøftehauge.

Sælgeren skal først udskrive en tjekliste, så bilen kan gennemgås systematisk inden tilmeldingen. Under beskrivelsen er de enkelte punkter forklaret på skærmen. Efter beskrivelsen får brugeren en vurdering af bilens forventede auktionspris, hvorefter sælgeren skal indtaste sin mindstepris og tilmelde bilen til næste auktion.

"Vi har lavet tilmeldingen, så alle kan bruge den, selvom den faktisk beskriver bilen helt til bunds. Skulle der alligevel opstå spørgsmål, er alle naturligvis meget velkomne til at ringe til vores dansktalende kundecenter på det nummer, der står på siden," forklarer Peter Grøftehauge.

Gode biler trækker købere til
Med de grundigt beskrevne biler får købere mulighed for at byde ind på et langt større marked end tidligere muligt, og det trækker købere til.

"De mere end tyske 1.000 bilforhandlere, der allerede har tilmeldt sig Autorola.de, sikrer, at de udbudte biler når en fornuftig markedspris," mener Peter Grøftehauge.

Bilforhandlerne får til gengæld mulighed for at købe meget målrettet ind af biler, de kan bruge her og nu i deres forretning, og har derfor også mulighed for at byde mere for bilerne.

"Med et målrettet indkøb kan forhandlerne tillade sig at gå tættere på deres egne salgspriser, uden at det koster dem penge i den endelige handel. I Danmark har vi kun opnået den markedsposition, vi har, fordi, at vi har lavet et system, der i sidste ende tjener penge til både køber og sælger," slutter Peter Grøftehauge.

Det er gratis at bruge Autorola.de. Der betales kun salær på 200 Euro med moms ved en gennemført handel. Der altså ingen udgift ved hverken tilmelding eller budgivning.

Der afholdes tre auktioner om ugen, hvilket vil sige, at bilen kan være solgt på bare to dage.

Se mere på: Autorola.de



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.