• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. maj 2003 - Autobudget.de

Vurdering af tyske biler

Autobudget.de giver gratis indblik i det tyske bil-marked

På Internetsiden Autobudget.de kan private og professionelle lave en gratis vurdering af stort set samtlige biler på det tyske marked. På Internetsiden Autobudget.de kan private og professionelle lave en gratis vurdering af stort set samtlige biler på det tyske marked.

Af Jeppe Lykke Hansen
Et knivskarpt kendskab til markedspriserne er afgørende ved enhver bilhandel. Derfor tilbyder firmaet bag Bilpriser.dk, Autocom A/S, nu også gratis vurdering af tyske bilers på adressen www.autobudget.de.

"En præcis vurdering sikrer, at du ikke kommer til at give for meget, når du skal købe en bil i Tyskland, ligesom du ikke kommer til at sælge din bil for billigt, hvis du skal sælge en bil uden afgift eller skal have afgiftsrefundering," forklarer direktør Peter Grøftehauge

På Autobudget.de kan der gratis vurderes købs- og salgspriser på mere end 15.000 forskellige tyske biler og ses aktuelle nyvognspriser på stort set samtlige biler på markedet.

"Om du vælger at følge vores råd og vurderinger, bestemmer du selv. Det er klart. Men en præcis vurdering giver dig det bedst mulige beslutningsgrundlag, når du skal handle bil," siger Peter Grøftehauge.

Matematiske beregningsmodeller
Vurderingerne af de tyske brugtbilspriser på Autobudget.de er estimater baseret på forskellige markedsfaktorer samt matematiske beregningsmodeller i forhold til alder, stand og kilometertal. Systemet er udviklet af Autocom A/S selv og fungerer via analyser af prisudviklingen på bilmarkedet samt brugerens egne oplysninger.

"Autobudget.de er enestående på markedet, og det er jeg ikke bange for at sige, for vi har selv lavet det fra bunden af," fortæller Peter Grøftehauge.

Udover den gratis vurdering er det også muligt at lave et total omkostningsbudget, hvor der regnes med variablerne ejertid, kilometerbehov, forsikring og finansiering, som forbrugeren selv kan ændre, samt afgifter og anslåede udgifter til vedligeholdelse og reparationer i forhold til bil, kilometertal og ejertid. På længere sigt vil et lignende system blive implementeret i Danmark.

"De totale omkostningsbudgetter og især beregningerne af værditabet, ved vi, har manges interesse," siger Peter Grøftehauge.

To budget-typer
Autobudget.de's budgetter er opdelt i et budget med de umiddelbare månedlige omkostninger og et totalomkostningsbudget, hvor der i stedet for afdragene regnes med bilens værditab fra køb til salg i ejertiden.

"Det er tanken, at forbrugeren skal kunne se, både hvad udgifterne er her og nu, og hvor store udgifterne reelt vil være, når alle omkostninger og gensalgsværdien medregnes," forklarer Peter Grøftehauge.

Det er gratis at anvende Autobudget.de. På længere sigt er det meningen, at sitet skal finansieres af reklamer.

Se mere på: Autobudget.de



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.