• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. juni 2000 - Toyota

Henrik Lundgaard suveræn i belgisk EM-ralley

For anden gang i karrieren og for anden gang inden for blot en måned lykkedes det for Danmarks lynhurtige rallykører Henrik Lundgaard fra Toyota Castrol Rally DK at sikre sig en international sejr i teamets Toyota Corolla WRC.

Henrik Lundgaard deltog for 6. gang i det belgiske EM løb "Ypres Westhoek Rally" og til trods for fine præstationer de forgående år skulle 6. gang vise sig at blive lykkens gang for den hurtige dansker. Med et forspring på 3,09 minutter til løbets nummer to belgieren Patrick Snijers i Peugeot 206 WRC vandt Henrik Lundgaard og co-driver Jens Christian Anker en overbevisende sejr og sikrede sig dermed maksimum point i kampen om årets europamesterskab i rally.

Teamets største konkurrent i kampen om europamesterskabet belgieren Bruno Thiry måtte på grund af tekniske problemer udgå af løbet efter sidste hastighedsprøve. Belgieren var på dette tidspunkt placeret på en 6. plads 7,14 minutter efter Henrik Lundgaard.

"Sejren i Belgien betyder meget for os. Det belgiske rally er det eneste løb i EM-serien som vi kender og har deltaget i før, og derfor havde vi på forhånd store forventninger til vores muligheder for et rigtig godt resultat. Sejren betyder også at vi overtager føringen i kampen om årets europamesterskab hvilket i den grad motiverer os forud for næste løb i serien som køres i Tyskland den 6. til 9. juli", beretter Henrik Lundgaard efter sejren.

Rent teknisk var det et problemfrit løb for det danske team. "Vi er i den lykkelige situation at Michelin benytter os til at teste nyudviklede dæk og det har fungeret optimalt. Vi havde også mulighed for at test forskellige setup af affjedring og differentialer hvilket er utroligt vigtig for hele tiden at optimere vores materiel og vores indsats", slutter Henrik Lundgaard.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.