• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. maj 2003 - sportscartesting.com

Tv-star i sportsvognsræs

Entre fra Sportscar Event går ubeskåret til kræftramte børn

Bubber sammen med to af folkene bag Sportscar Event; Bo Jørgensen til venstre og Flemming Haslund i midten. Bubber sammen med to af folkene bag Sportscar Event; Bo Jørgensen til venstre og Flemming Haslund i midten.

Af sportscartesting.com
Tv-stjernen Bubber lod sig omtrent forsvinde i blå dækrøg, da han forleden prøvekørte nogle af de mange sportsvogne, der vil være at finde ved arrangementet Sportscar Event 2003, som foregår på FDM Jyllands-Ringen lørdag den 24. maj.

Sportscar Event bliver, ifølge arrangørerne, en rigtig drenge- (og pige-) drømmedag, hvor alle kan købe sig en tur i en af cirka 40 sportsvogne, der holder parat i pitten ved Ringens langside.

Det drejer sig blandt andet om sportsvogne som Ferrari, Lotus og Porsche.

Penge til kræftramte børn
Entreen er 25 kroner per person, og den går ubeskåret til kræftramte børn; en forening som Bubber er repræsentant for. Og da Tv-trolden samtidig er Porsche-fan, var det naturligt, at netop han "testede" Sportscar Event i blandt andet en Porsche 911 GT3.

"Wauww, dette her er jo alle drenges drøm, og at pengene går til kræftramte børn er bare skønt," sagde Bubber, da han landede efter en prøvetur som passager hos chefredaktør Flemming Haslund fra Nyt om Biler, der er medarrangør af sportsvognsdagen.

Turene i de forskellige sportsvogne koster fra 200 kroner.

Fakta
Sportscar Event 2003
· Jyllands-Ringen
· 24. maj 2003 klokken 10.00 - 16.00
· Entre: 25 kroner, der går ubeskåret til kræftramte børn
· Ture fra 200 til 1.000 kroner
· Yderligere information: www.sportscartesting.com.


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.