• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. maj 2003 - Bilpriser.dk

Månedens bedste bilkøb

Se hvilke bilkøb, der bedst betaler sig netop nu

I en Xantia kan du blive flot kørende for en rimelig pris. I en Xantia kan du blive flot kørende for en rimelig pris.

Verden ifølge Grøftehauge Redigeret af:
Jeppe Lykke Hansen

Vive la France. Sådan tænker mange mekanikere, når de ser en Citroën trille ind foran værkstedet. Citroën-ejere har nemlig ry for at være håbløse akademikere, der ikke stiller kritiske spørgsmål til regningen, og det har mange værksteder tjent tykt på gennem årene.

Men jeg siger også: "Vive la France" for brugte Citroën'er er et rigtigt godt køb. En brugt ZX eller Xantia kan varmt anbefales.

Fransk strafafskrivning
Kun meget få biler afskrives så hårdt og ubarmhjertigt som en god fransk citron, og det kommer den kloge brugtbilskøber til gode. Citroën laver rigtigt gode biler. De har bare et dårligt rygte. Du skal blot passe på værkstederne; det er nemlig ikke mekanikkens skyld, at Citroën er blevet berygtet for at være dyr at reparere.

Citorën'er holder godt, og de er billige i reservedele. Xantia'en har godt nok hydropneumatik og skal i stedet for støddæmpere, have skiftet gaskugler, men så er det heller ikke værre. Det drejer sig om en udgift på nogle få tusinde kroner for hver 150.000 kilometer, og det er ikke dyrere end støddæmpere!

Rust er ikke noget større problem på Citroën'er end på andre nyere biler. I en ZX eller Xantia bør der ikke komme problemer med gennemtæring de første mange, mange år.

Citroën'er er altså ikke dyre biler at købe og eje, men de er rasende dyre, hvis du vælger et forkert værksted.

Klogt med FDM-medlemskab
Køber du en ZX eller Xantia, gør du rigtig klogt i at lægge et FDM-medlemskab oven i prisen. FDM vil kunne hjælpe dig uden om de værste faldgrupper i forbindelse med lidt for smarte værksteder. De godt 500 kroner en af FDM's før-syn-test koster, kan eksempelvis være en god investering, inden du kører din Citroën ud til mekanikeren - Just in case.

Hvis du nu straks rykker ud for at købe en brugt Xantia, kan du lige få et sidste råd med på faldrebet; få bremse- og hydraulikrør smurt ind i rustbeskyttelsesolie, så du slipper for at skulle have dem skiftet til næste syn.

Med andre ord: Du kan roligt købe en brugt Citroën Xantia eller ZX, hvis du har en mekaniker, du stoler på, ellers kan FDM hjælpe dig langt hen ad vejen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.