• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. marts 2003 - Bilpriser.dk

Firmabilen betaler sig ikke

Store besparelser ved skift fra firmabil til kørselsgodtgørelse

Ved en Skoda Octavia 1,9 Tdi er den skattefrie gevinst hele 73.548 kroner under analysens forudsætninger. Ved en Skoda Octavia 1,9 Tdi er den skattefrie gevinst hele 73.548 kroner under analysens forudsætninger.

Af Jeppe Lykke Hansen
Alle drømmer om at kunne skovle tusinder af kroner skattefrit ned i foret måned efter måned, men for de fleste bliver det ved drømmen. Sådan behøver det ikke at være; med en fleksibel chef og egen bil i stedet for firmabilen, kan drømmepengene indkasseres.

Bilpriser.dk har netop lavet en stor analyse af de totale omkostninger ved 40 typiske firmabiler for at undersøge, om det bedst betaler sig med en beskattet fri firmabil eller firmakørsel i privatbilen til gengæld for skattefri kørselsgodtgørelse. Det kunne det i 36 ud af 40 tilfælde. Analysen regner med tre års ejertid, 20.000 kilometer årlig kørsel for firmaet og 10.000 kilometer årlig kørsel privat.

Tjekkisk topscorer
For analysens topscorer, Skoda Octavia 1,9 Tdi, løber den samlede skattefrie gevinst over analysens tre år op i hele 73.548 kroner, eller nok til at finansiere en bil nr. 2.

Kun for fire af analysens 40 biler, kunne det ikke bedre betale med skattefri kørselsgodtgørelse frem for firmabil for medarbejderen. Ved samtlige af analysens biler var kørselsgodtgørelse samtidigt en bedre forretning for virksomheden.

Mindre bøvl, flere penge
"Ved Octavia'en er løsningen med kørselsgodtgørelse 26.424 kroner billigere for virksomheden end at stille en fri firmabil til rådighed.

Den skattefrie kørselsgodtgørelse på 2,90 kroner per kilometer er nemlig langt mere fordelagtig, og så sparer firmaet oven i købet alt det administrative bøvl ved en firmabilsordning," forklarer Bilpriser.dk's direktør Peter Grøftehauge.

Skatten er dyrere end bilen
Medarbejderens besparelse opstår, fordi udgiften til skat af den fri firmabil ofte overstiger udgiften ved de sammenlagt 90.000 kilometers kørsel i egen bil, når den skattefri kørselsgodtgørelse på 2,90 kroner kilometeren medregnes.

"Det er især dieselbilerne med deres relativt lave omkostningsniveau, der er interessante som privatbiler frem for firmabiler," siger Peter Grøftehauge.

Gode dieselbiler
Dieselbilerne skiller sig ud på grund af den gode brændstof-økonomi, men dieselbilernes værditab har også en væsentlig andel i den gode placering i analysen.

For eksempel lægger firmabilsanalysens nummer 2, dieselbilen Peugeot 307 2,0 XR Hdi til 240.260 kroner, sig 16 pladser foran sit benzinmodstykke, 307 1,6 XR til 213.260. Besparelsen ved selv at eje Hdi'eren frem for at få den som firmabil er 1.995 kroner om måneden, hvor besparelsen kun er 1.163 kroner ved benzinmodellen.

Store besparelser
Den samlede kørselsgodtgørelse ved analysens 60.000 kilometers firmakørsel i privatbil er 174.000 kroner, men det vil alligevel bedre kunne betale sig for virksomheden end at betale for det samme antal kilometer plus privatkørsel kørt i firmabil. Jo dyrere en bil, des større besparelse for virksomheden, men samtidigt bliver besparelsen mindre for medarbejderen.

For analysens dyreste bil, Volvo V70, er virksomhedens besparelse 6.153 kroner om måneden, hvis medarbejderen selv ejer bilen og kører for kørselsgodtgørelse, men denne løsning ville samtidigt koste medarbejderen 872 kroner om måneden, så den er ikke attraktiv.

En bil, der til gengæld for alvor er interessant for både medarbejder og virksomhed er Volkswagen Passat 1,9 Tdi til 383.479 kroner, hvor medarbejderen sparer 1.441 kroner om måneden, og virksomheden sparer 2.973 kroner om måneden.

Det præcise skæringspunkt
I analysen ses også, hvornår kørselsgodtgørelse bliver mere lukrativt end fri firmabil. Man skal for eksempel køre mindst 11.546 kilometer årligt for firmaet i Skoda Octavia'en før indtægterne ved kørselsgodtgørelse begynder at dække omkostningerne ved de 10.000 kilometers privatkørsel i bilen.

Der regnes i analysen med en lønnedgang på 20.000 kroner årligt for medarbejdere med fri firmabil. Eftersom de færreste kører præcis 20.000 kilometer for firmaet, er det muligt at hente omregningsnøgler for de enkelte biler ved at klikke her, som gør det muligt at beregne ens egen besparelse eller udgift i forhold til et andet kilometertal



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.