• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. marts 2003 - Autorola.de

Ny international bilauktion

Autocom.dk går ind på det tyske marked med Autorola.de

Autocom.dk, Autorola.de og Bilpriser.dk har fælles ejerskab. Autocom.dk, Autorola.de og Bilpriser.dk har fælles ejerskab.

Af Jeppe Lykke Hansen
Bilauktionen Autocom.dk, der sidste år solgte 2.248 danske biler, åbner nu en international bilauktion, Autorola.de, i Tyskland.

Her vil autoforhandlere kunne handle biler på kryds og tværs af landegrænser, alt efter hvor det netop nu er mest rentabelt at købe og sælge. Ligesom på den danske auktion er hovedformålet at optimere prisen for sælgeren ved at forbedre udvalget for autoforhandleren, som skal købe.

"Tyskland er hovedmarkedet for biler i Europa. Derfor er det utroligt spændende for os at se, om vi kan overføre den danske succes til det tyske marked," udtaler auktionens direktør Peter Grøftehauge.

Systematisk handel
Autocom.dk's internationale projektleder Michael Beck og auktionens tyske konsulenter skal i første omgang skabe puls i systemet ved at sikre tilgangen af biler og sørge for, at bilerne også bliver solgt.

"Vi forventer den største tilgang af biler fra tyske private bilejere, men forhandlere kan også sælge på systemet, så der vil også komme biler ad den vej. Fordelingen mellem professionelle og private sælgere vil formentlig svare nogenlunde til den danske auktion," forklarer Michael Beck.

Autorola.de er bygget op som det danske Autocom.dk, men er tænkt som en international kanal for den bilhandel, der i dag foregår over landegrænserne via telefon, fax og e-mail.

"Handlen foregår allerede, vi vil bare sætte den i system og give endnu flere bilejere adgang til fordelen ved et internationalt bilsalg, nemlig en bedre pris," siger Peter Grøftehauge.

Ingen handel - ingen udgift
Det er gratis for forhandlere at sælge biler på Autorola.de. Forhandlere betaler kun handelssalær, når de køber på auktionen. Private forbrugere betaler handelssalær for at sælge, mens køber betaler afhentningen af bilen. Handelssalæret er 160 euro uden moms, men det skal kun betales ved gennemført handel.

Som på den danske auktion foregår beskrivelsen af bilen ved, at bilejeren klikker sig igennem en række sider med spørgsmål om bilen. Efter beskrivelsen på nettet får bilejeren automatisk en vurdering af bilens auktionspris i euro, hvorefter bilejeren skal vælge sin mindstepris og godkende, at bilen sættes på næste auktion.

Brugere, der allerede er oprettet på Autocom.dk kan genbruge brugernavn og password på den internationale auktion.

Autorola.de har indtil videre fået tilmeldt mere end 1.000 tyske forhandlere, der alle har tilkendegivet, at de er interesserede i at bruge systemet. Det vil sige, at auktionen allerede fra starten har fået tilmeldt over halvt så mange potentielle købere som de over 1.675 autoforhandlere, der har tilmeldt sig den danske auktion på mere end et år.

Foreløbigt skal der afholdes to auktioner om ugen fra mandag til torsdag og torsdag til mandag.

"Princippet er det samme som på den danske auktion. Den rigtige køber og den rigtige bil sættes automatisk sammen til gavn for begge parter," afslutter Peter Grøftehauge.

Se mere:
Se bilauktionen på: www.autorola.de



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.