Firmabilen i 2003
Ny guide: Sådan beregnes skatten af firmabilen
Af Jan Fl. Hansen, statsaut. revisor, Deloitte & Touche Skat, Odense
Får en ansat en firmabil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver, skal den ansatte betale skat af den fri bil. Det er uden betydning, hvor meget firmabilen bruges privat. Det er råderetten, der beskattes.
Skattepligtig værdi
Den skattepligtige værdi opgøres som en procentdel af et beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget afhænger af, om virksomheden har anskaffet bilen mere end eller mindre end 36 måneder efter første indregistreringstidspunkt. Værdien af bilen fastsættes ens, uanset om bilen er købt eller leaset.
Biler anskaffet mindre end 36 måneder efter første indregistrering
For biler anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres beregningsgrundlaget i det det indkomstår, hvori første indregistrering er sket, og i de to næste indkomstår, til den oprindelige nyvognspris. Herefter nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af bilens oprindelige nyvognspris.
Nedsættelse af beregningsgrundlaget til 75% af bilens oprindelige nyvognspris sker således på baggrund af antal indkomstår og ikke på baggrund af bilens faktiske alder.
Anskaffes eksempelvis en ny bil i december måned 2001, er beregningsgrundlaget for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 bilens oprindelige nyvognspris. For indkomståret 2004 og fremover er beregningsgrundlaget 75% af bilens oprindelige nyvognspris.
Set ud fra et skattemæssigt synspunkt er det ideelle tidspunkt at købe en ny firmabil derfor sidst på året.
Nyvognsprisen er den pris, som forhandleren bruger ved registreringsafgiftsberigtigelsen inklusiv registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.
Ved normalt tilbehør forstås ifølge en afgørelse fra Skatteministeriet registreringsafgiftspligtigt udstyr. Det betyder, at for eksempel musikanlæg, alufælge, aircondition, spoilere, ekstra lygter med videre ikke indgår i beregningsgrundlaget, hvis monteringen sker hos forhandleren. Specielt virksomhedsudstyr som for eksempel trækspil, diktafon og lignende indgår heller ikke i beregningsgrundlaget.
Landskatteretten har ved en kendelse af 13.12.2002 afvist, at det er registreringsafgiftsgrundlaget, der udgør nyvognsprisen. Derimod udtaler Landsskatteretten, at nyvognsprisen er fakturaprisen. Forskellen på registreringsafgiftsgrundlaget og fakturaprisen er blandt andet, at der i registreringsafgiftsgrundlaget opnås fradrag for diverse sikkerhedsudstyr, samt at der i registreringsafgiften mindst skal være en 9% forhandleravance. Kendelsen er anket til domstolene.
Er bilen leaset fastsættes beregningsgrundlaget, som om bilen var købt af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Det vil sige, at hvis bilen leases højst tre år efter bilens første indregistrering, værdiansættes bilen med udgangspunkt i den pris, der blev brugt ved registreringsafgiftsberigtigelsen.
Biler anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering
For biler anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering, opgøres beregningsgrundlaget til arbejdsgiverens købspris, inklusiv eventuelle istandsættelsesudgifter. Der kan ikke opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen. Dette må bero på en konkret vurdering.
Reglerne gælder også, hvis bilen erhverves fra et koncernforbundet selskab, for eksempel hvis en medarbejder skifter job indenfor koncernen og tager bilen med over i det nye selskab. Det er dog en forudsætning, at bilen i forbindelse med overdragelsen værdiansættes til den reelle markedsværdi. Tilsvarende gælder også, hvis bilen købes fra for eksempel et leasingselskab, hvorfra den tidligere har været leaset.
Er bilen leaset mere end tre fulde år efter første indregistrering, skal bilen værdiansættes til en skønnet markedspris på leasingtidspunktet.
Den skattepligtige værdi
Den skattepligtige værdi opgøres efter de nye regler til 25% af de første 300.000 kroner og 20% af resten. Beregningsgrundlaget skal minimum udgøre 160.000 kroner. Der er ingen øvre grænse.
Skatteydere, der har anskaffet firmabilen før den 29. marts 2000 kan til og med indkomståret 2002 vælge at blive beskattet efter de gamle regler, hvor den skattepligtige værdi udgør 25% af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget skal minimum udgøre 160.000 kroner og kan maksimalt udgøre 450.000 kroner.
Udgifter arbejdsgiveren kan dække
Udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brug af firmabiler, er indeholdt i den skattepligtige værdi, og kan således afholdes af arbejdsgiveren, uden at det vil medføre yderligere beskatning. Ved driftsmæssige udgifter forstås ordinære udgifter, som for eksempel udgifter til forsikringer, vægtafgift, ejerafgift, benzin, reparationer og vedligeholdelse, herunder "kør-videre-produkter" såsom olie, vask, sprinklervæske med videre.
Udgifter til privat brug, såsom udgifter til garageparkeringsplads, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, biltog, motorvejs- og broafgifter er ikke indeholdt i den skattepligtige værdi. Arbejdsgiverens dækning af sådanne udgifter vil derfor blive beskattet.
Parkeringsbøder anses altid som for en privat udgift. Hvis arbejdsgiveren betaler bøden, vil der derfor være tale om A-indkomst. Benyttelse af parkeringsplads, der er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er dog ikke skattepligtig.
Rådighed og rådighedsperiode
Er bilen kun til rådighed for privat brug en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi med det samme antal hele måneder, hvor bilen ikke har været til rådighed. Hele måneder skal i denne sammenhæng forstås som hele antal 30-dages perioder og ikke kalendermåneder.
Har bilen eksempelvis været til rådighed i perioden 1. januar - 20. juni og 10. august - 31. december, skal den ansatte beskattes af 11/12 af årsværdien, idet den bilfri periode er på mere end 30 dage, men mindre end 60 dage.
Reglen om, at den skattepligtige værdi nedsættes med det hele antal måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed, bevirker i princippet, at der ved bilskifte midt i en kalendermåned skal ske beskatning af to biler i den pågældende måned. I praksis accepteres det dog, at der alene sker beskatning af den dyreste af bilerne.
Skifter en medarbejder med fri bil job midt i en måned, skal den første arbejdsgiver beregne værdi af fri bil for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal også beregne værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan mod dokumentation tage hensyn til, om den tidligere arbejdsgiver har indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af fri bil for den pågældende måned.
Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed, skal der kun indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af forskelsbeløbet i tiltrædelsesmåneden. Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil til rådighed, skal der ikke indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af fri bil i tiltrædelsesmåneden.
Har den ansatte flere firmabiler til rådighed for privat kørsel på samme tid, skal den ansatte beskattes af den fri rådighed over hver enkelt bil.
Egenbetaling
Har den ansatte i indkomståret - af beskattede midler - betalt arbejdsgiveren for at have bilen til rådighed, reduceres den opgjorte skattepligtige værdi for det pågældende år som udgangspunkt med det betalte beløb.
Det er uden betydning, om egenbetalingen sker ratevis over året, eller som en samlet betaling een gang om året. Betaling efter indkomstårets udløb reducerer dog ikke den skattepligtige værdi.
Beløb, som den ansatte selv afholder til for eksempel køb af benzin til firmabilen reducerer som hovedregel ikke den skattepligtige værdi. Told- og Skattestyrelsen har imidlertid udtalt, at egenbetaling i form af køb af benzin under visse omstændigheder kan reducere den skattepligtige værdi af fri bil. Dette gælder for eksempel, hvor arbejdsgiveren ikke betaler for køb af benzin i udlandet (under ferieophold eller lignende). Det er dog en betingelse, at
Afholder den ansatte udgifter, der ikke er erhvervsmæssige, eller som ikke vedrører driften af bilen, kan disse udgifter ikke skattefrit refunderes af arbejdsgiveren, ligesom der ikke er tale om egenbetaling.
Afholder arbejdsgiveren sådanne udgifter, er der for modtageren tale om et skattepligtigt gode, idet udgifterne ikke indgår i den skattepligtig værdi af fri bil. Arbejdsgiverbetalingen kan derfor repræsentere et yderligere skattepligtigt gode for medarbejderen. Dette gælder, uanset om der er tale om udgifter, der opstår løbende, for eksempel færgebilletter, broafgifter, parkeringsbøder med videre, eller om der er tale om engangsudgifter til indkøb af for eksempel barnestol, skiboks eller lignende.
Kørsel ikke omfattet af reglerne om firmabil
En bil, der af arbejdsgiveren er stillet til rådighed for den skattepligtige kun til erhvervsmæssig kørsel, beskattes ikke.
Kørsel mellem hjem og virksomheden højest en dag om ugen anses ikke for privat kørsel for den skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt.
Ansattes kørsel mellem hjem og arbejde i en firmabil på gule plader, hvoraf der ikke er betalt moms, betragtes som erhvervsmæssig kørsel, hvis kørslen sker mindre end en gang ugentligt. Det er den ansatte, der skal godtgøre, at bilen kun benyttes erhvervsmæssigt. Dette sker som hovedregel ved en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte. Herudover skal arbejdsgiveren føre kontrol med, at aftalen overholdes.
Selvom kørsel mellem hjem og arbejde som hovedregel betragtes som privat, og dermed skattepligtig kørsel, er følgende kørselssituationer undtaget for beskatning:
Denne artikels forfatter
Jan Fl. Hansen er statsautoriseret revisor i revisionsfirmaet Deloitte & Touches skatteafdeling i Odense.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver uge. KLIK HER
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
