• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. juli 2000 - Toyota

Toyota Danmarks største bilmærke

I et første halvår hvor personbilsalget har været markant vigende i forhold til sidste år med en nedgang i antal solgte personbiler på mere end 20 procent har Toyota formået at bringe sig helt i front.

De Danske Bilimportører har netop opgjort nybilssalget for årets første halvår. Toyota kommer ind på en førsteplads med et salg på 8.886 biler foran de nærmeste konkurrenter henholdsvis Peugeot med 8.878 biler og VW med 8.832 biler. Disse tre mærker har i øvrigt lagt klar afstand til de øvrige mærker på det danske marked.

Nye modeller som den nye Toyota Corolla, den nye Toyota Yaris og mini-MPV'en Toyota Yaris Verso har været med til at styrke salgstallet for mærket. Toyotas salgssucces skyldes ikke alene disse nyheder. Hele Toyotas modelprogram har salgsmæssigt klaret sig flot og har således medvirket til at bringe mærket helt i front.

Således placerer Toyotas luksusvarebil SportsVan sig atter engang som Danmarks mest solgte varebil foran VW Transporter og Danmarks gennem tiderne mest succesfulde vare-bil Toyota HiAce. Blandt pick-up modeller er det fortsat Toyota HiLux som fører an.

Toyota Previa som markerede sig som mesterbil i salgsstatistikkerne tilbage i 90'erne er atter tilbage i salgsstatistikkerne efter introduktionen af den nye Toyota Previa i juni måned.

Forårets lancering af den nye Toyota Corolla, lanceringen af den nye Toyota Previa, den kommende Toyota RAV4 samt andre nyheder senere på året giver sammen med et komplet varebilsprogram Toyota store forventninger til salget i de kommende måneder.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.