• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. december 2002 - sportscartesting.com

Ny BMW M3 V8

Mågevinge-BMW med 485 hestekræfters V8'er

Hov, hvad er det. Mågevingedørene skal nok tiltrække sig opmærksomhed, men det, der ligger under hjelmen er bestemt heller ikke uinteressant. Hov, hvad er det. Mågevingedørene skal nok tiltrække sig opmærksomhed, men det, der ligger under hjelmen er bestemt heller ikke uinteressant.

Af sportscartesting.com
DEN TYSKE TUNER Hamann har netop afsløret firmaets anden Mågevinge-M3, denne gang med krudt fra en 485 hestes V8-motor.

315 kilometer i timen løber den - 2,11 millioner kroner koster den. (Uden dansk registreringsafgift forstås).

Viva Las Vegas
Hamann Las Vegas Wings hedder apparatet. Den er baseret på karrosseriskallen fra den nuværende BMW M3.

V8-kraftpakken stammer originalt fra BMW M5-sedanen med 400 hestekræfter, men den er nu modificeret en del af Hamann-tunerne.

Fem liter sød
Blandt Hamanns hemmelige doping-tricks på femliters motoren er nyt indsugningssystem med single-throttle-spjæld (rene racer-grejer), nyt indsugningssystem med ram air-effekt, ny udstødning med fire afgangsrør og en egentlig høj-effekt-katalysator.

For at få plads til den store V8-blok - M3 er dog født med en række-sekser - er det foretaget relativt mange ændringer af selve motorrummet. Blandt ændringerne er "vinduet" i kølerhjelmen.

315 kilometer i timen
Resultatet af alt dette er, at Hamann Las Vegas Wings placerer sig som en af verdens hurtigste sportsvogne med en 4,0'er fra 0 til 100 kilometer i timen og en seriøs 12,9 sekunder fra 0 til 200 kilometer i timen. Topfart: Tja, 315 kilometer i timen såmænd.

Hjulene er voldelige; 8,5J x 19 for og 10J x 19 bag. Derpå 245/35 ZR 19 og 275/30 ZR 19.

FAKTA
· Hamann Las Vegas Wings
· Tuner-bil fra Hamann baseret på BMW M3 Coupe E46
· 4.941 ccm
· 485 hestekræfter
· 555 newtonmeter
· 2,1 millioner kroner plus registreringsafgift.


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.