• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. december 2002 - Bilauktionen Autocom.dk

1.675 på bilauktion

Stadigt stigende antal købere på bilauktionen Autocom.dk

Direktør Peter Grøftehauge, der også er medejer af Bilpriser.dk, glæder sig over de mange tilmeldte forhandlere. Direktør Peter Grøftehauge, der også er medejer af Bilpriser.dk, glæder sig over de mange tilmeldte forhandlere.

Af Jeppe Lykke Hansen
Interessen for at købe biler på bilauktionen Autocom.dk er stærkt stigende. Autocom.dk's seneste bruger-tal viser, at bilauktionen nu er oppe på 1.675 tilmeldte autoforhandlere/værksteder med mulighed for at byde på de 50 til 100 brugte biler, der hver dag er under hammeren. Ifølge Autocom.dk's direktør Peter Grøftehauge giver den store køberskare en lang række fordele for alle brugere af auktionen.

"Med 1.675 potentielle købere til alle biler er vi sikret en hurtig omsætning, samt at bilerne opnår markedets bedste bud. Det medfører, at flere sælgere indsætter biler, hvilket giver et bedre udvalg til køberne, der vil kunne købe endnu mere målrettet ind og dermed også byde lidt mere for bilerne. Med andre ord; hurtigere omsætning, større udbud og bedre priser til gavn for både køber og sælger," forklarer Peter Grøftehauge.

Hurtigere omsætning
Bilauktionen Autocom.dk har, ifølge Peter Grøftehauge, længe været inde i en rivende udvikling og afholder nu fem auktioner om ugen.

"Daglige auktioner var naturligvis en satsning, men det blev godt modtaget af vores brugere, og vi har konstateret, at selvom vi satte antallet af auktioner op med 66 procent, gik antallet af biler pr. auktion ikke ned. Faktisk er der nu mellem 50 og 100 biler på hver eneste auktion, så udbuddet er bestemt tilfredsstillende," siger Peter Grøftehauge.

Der sælges omkring en tredjedel af bilerne på hver auktion, og opnår bilerne ikke mindsteprisen kan de frit tilmeldes igen.

Det koster 1.000 kroner at sælge en bil på Autocom.dk. Autoforhandlerne og værkstederne betaler et tilsvarende beløb for at købe, men til gengæld betaler de ikke for at sælge, hvis de skal afsætte en engrosbil.

Privatpersoner eller virksomheder uden for bilbranchen har kun mulighed for at indsætte og sælge biler, men ikke at byde og købe på auktionen.

Alle biler, der sættes på auktionen, er indgående beskrevet via Autocom.dk's guidede tilmelding.

"Sælgeren guides systematisk igennem en meget grundig beskrivelse af bilen, hvor alle bilens punkter bliver gennemgået. Der findes ikke andre steder hverken på tryk eller Internet, hvor udbudte biler er så grundigt beskrevet," fortæller Peter Grøftehauge.

Bilerne på auktionen markedsføres aktivt over de tilmeldte forhandlere via Internet, e-mail og fax.

Bred salgskanal
Grundprincippet i auktionen er, at forbrugeren udbyder sin bil til langt flere forhandlere ved hjælp af Internet, end det nogensinde ville være muligt, hvis forhandlerne skulle kontaktes på traditionel vis.

"Derfor er vi rigtigt glade for, at så mange som 1.675 autoforhandlere og værksteder nu er oprettet på auktionen og dermed får vores auktionskatalog, hvorfra de kan håndplukke de biler, de har brug for," siger Peter Grøftehauge.

Autocom.dk's auktioner starter klokken 12.00 på alle hverdage og løber til næste hverdag klokken 11.00.

"Har du tid til at få bud fra 1.675 forhandlere, når du skal af med den gamle bil?" spørger bilauktionens direktør retorisk; underforstået, at det har du på Autocom.dk.

SE MERE PÅ
Autocom.dk




BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.