• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. august 2000 - Suzuki

Premiere på den nye Wagon

Som varslet tidligere på sommeren vil der være danmarkspremiere på den ny Suzuki Wagon R i august. Helt nøjagtigt i weekenden den 19. og 20. august vil Suzuki-forhandlerne holde Åbent Hus for at præsentere den nye udgave af succesbilen.

Den 19. og 20. august er der premiere på den helt nye og forbedrede udgave af multibilen Den 19. og 20. august er der premiere på den helt nye og forbedrede udgave af multibilen

Med sin unikke formgivning, rummelighed og fleksibilitet, en omfangsrig udstyrsliste og en beskeden udsalgspris blev den første Suzuki Wagon R allerede ved sin lancering i 1998 en stor succes. Helt i tråd med erfaringerne fra Japan, hvor Wagon R nu på 3. år topper salgslisten, blev Wagon R hurtigt en af de mest solgte biler i Danmark. Mere end 5.000 eksemplarer er det blevet til siden introduktionen, hvilket har gjort Wagon R til Danmarks mest solgte multibil.

Nu er den nye udgave af Suzuki Wagon R klar til at indtage vejene. Den er blevet større på alle leder og kanter: 10 cm længere, 4 cm bredere og 2,5 cm længere akselafstand. Det giver endnu bedre plads i kabinen, som stadig gennem sin høje siddeposition giver lette ind- og udstigningsforhold, gode pladsforhold samt et godt udsyn fra alle pladser.

Bagagerummet er nu på 300 liter, når alle sæder er i brug. Med et hurtigt greb kan bagsædet fældes helt ned i gulvet, så man får et varerum med plant gulv på hele 1.250 liter. Det sluger let et par cykler, en vaskemaskine, indkøb fra byggemarkedet eller 7 store flyttekasser. Nøjes man med at lægge den ene del af bagsædet ned, er der stadig plads til 3 personer samt f.eks. en klap- eller barnevogn.

Den ny Wagon R har fået en ny større motor på 1,3 liter med 16 ventiler og 76 HK. Sammen med de mere aerodynamiske og afrundede linier på karrosseriet har den nye kraftigere motor forbedret præstationerne, så tophastigheden nu er 155 km/t, mens accelerationen fra 0 - 100 km/t er overstået på blot 12,8 sekunder.

Selvom motoren er blevet større og byder på et pænt kraftoverskud, er benzinøkonomien fortsat meget fornuftig: 16,4 km/l i gennemsnit iflg. EU-normen, hvilket begrænser den halvårlige ejerafgift til kun 920 kr.

Sikkerhedsniveauet og tyverisikringen er også blevet opgraderet i den ny Wagon R. De nyeste krav til kollisionssikkerhed opfyldes af det forstærkede karrosseri. For at minimere risikoen for beskadigelse af ben og fødder er der indført et pedalsikkerhedssystem, der sørger for at bremse- og koblingspedalen frigøres ved en frontal kollision. ABS-bremserne er nu udstyret med et EBD-system (elektronisk bremsekraft distribution), som sørger for at fordele bremsekraften mellem for- og baghjul afhængig af bilens last.

Biltyvene går en svær tid i møde. Udover startspærre er den ny Wagon R forsynet med specielle låse, der blot drejer rundt, hvis man bruger uautoriseret værktøj. Endvidere er bilen forsynet med dobbeltlås, så dørene end ikke kan åbnes indefra, selvom tyven har smadret en rude for at komme ind.

Den nye Wagon R er således blevet forbedret fra ende til anden, men prisen fortsat yderst fornuftig: Kun 129.994 kr. Og det er inklusiv den lange udstyrsliste med blandt andet ABS og EBD, dobbelt airbag, selestrammere med kraftbegrænsere, højtmonteret stoplys, centrallås, el-ruder foran, elektrisk servostyring, omdrejningstæller, el-betjente sidespejle, opbevaringsbakker under forsæderne og det specielle foldebagsæde. Hertil kommer en udvidet mekanisk garanti, der dækker 3 år eller 100.000 km, og en 12-årig rustgennemtæringsgaranti. En garantiordning der sikrer køberen mod uforudsete udgifter og nok skal medvirke til at fastholde Wagon R som et populært valg i Danmark.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.