• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. november 2002 - sportscartesting.com

Ny hyldest-Ford

Ford Mustang Mach 1 bygges kun i limiteret antal

Ford Mustang Mach 1 hylder den oprindelige Mach 1 fra 1969. Ford Mustang Mach 1 hylder den oprindelige Mach 1 fra 1969.

Af sportscartesting.com
PRODUKTIONEN AF DEN nye 2003-version af Mustang Mach 1 er netop begyndt på Fords fabrik i Dearborn, USA.

Mustang Mach 1 er en specialitet i udstyr og farver og ikke mindst historie. Derfor bygges kun i alt 5.500 eksemplarer.

Klassiker fra 60'erne
Ford Mustang Mach 1-navnet er dermed tilbage med en 305 hestekræfters V8-motor med i alt fire overliggende knastaksler og 32 ventiler. Ikke noget med en central knastaksel og stødstænger her! Desuden bærer Mach 1 det berømte navn på hjelmen, præcis som den oprindelige Mach 1 fra 1969.

"Af de mange levende legender, for eksempel Thunderbird og snart GT40, er Mustang måske den fornemste arv, vi har," forklarer Jim O´Conner, Ford-talsmand, og han fortsætter: "Alle har sine favoritter fra dengang, men Mach 1 er en af de Mustang-modeller, vi husker bedst, og derfor har den størst værdi blandt samlere."

Firepersoners favorit
Den oprindelige Mach 1 er en af samlernes favoritter. Blandt andet fordi den i sin tid blev kaldt den hurtigste firepersoners bil nogen sinde.

Den ære kan den nye dog ikke få, idet powersedaner som BMW M5 har overtaget det hjørne.

FAKTA
· Ford Mustang Mach 1 model 2003
· 4,6-liters V8-motor
· DOHC, 2 x 2 overliggende knastaksler
· Fire ventiler pr. cylinder, 32 i alt
· 305 hestekræfter og 435 newtonmeter
· 17 tommer femegede fælge, fælgdesign i stil med den oprindelige Mach 1
· Pris: 300.000 kroner uden dansk afgift


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.