• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. november 2000 - BMW

Ny kompakt i 3-serien

BMW lancerer femte model efter sedan, coupé, touring og cabrio.

BMW fuldender den nye 3-serie med ungdommelig og sporty compact BMW fuldender den nye 3-serie med ungdommelig og sporty compact

Knap tre år efter introduktionen af den nye 3-serie, fuldender BMW den usædvanligt succesrige serie med en femte og sidste model efter sedan, coupé, touring og cabrio.

Der er tale om compact-modellen, og det yngste familiemedlem er karakteriseret ved at være ungdommelig, frisk, kraftfuld og sporty. Hjulafstanden er den samme som sedanens, længden 28 cm mindre. Det markante front- og hækparti gør compact'en til "helt sin egen" - men samtidig et umiskendeligt medlem af BMW-familien.

Ved introduktionen i sommeren 2001 findes compact'en i to motorversioner. 316i med firecylindret motor, der yder 116 hestekræfter, og 325i, der har 192 hestekræfter. Med overlegne ydelser og hurtigt gearskift lægger begge motorversioner op til et topmål af køreglæde og -sjov.

Samtidig er brændstofforbruget særdeles konkurrencedygtigt. 316i kører 14,5 km på en liter benzin, mens 325i kører 11,2 km.

Kabinen præges af en række innovative løsninger, som sikrer den højeste grad af pladsudnyttelse samt en praktisk og fleksibel indretning. Et eksempel på dette er den bekvemme indstigning til de tre bagsædepladser og muligheden for at få selv en vaskemaskine ind gennem bagklappen. Det viser samtidig, at BMW ingeniørernes ekspertise, hvad angår hatchbacks er stor. Den blev grundlagt allerede i 1971 i form af BMW 1602 touring, der var den første af sin art.

Fra 3-serien overtager compact'en undervognen, hvis adræthed er uden sidestykke. En ny og mere sportslig afstemning sikrer endvidere, at bilen reagerer særdeles præcist.

Sikkerhedsudrustningen med op til otte airbags og en indretning, præget af gedigne materialer, er en limousine værdig.

Der er mulighed for at skæddersy compact'en helt efter egen smag, idet der tilbydes et væld af kreative farve- og materialekombinationer.

Prisen på compact'en fastlægges umiddelbart før introduktionen i sommeren 2001.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.