• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. oktober 2002 - sportscartesting.com

Smukt luftkastel

Citroën C-Airdream er en flot tænkt fransk sportsvognsdrøm

Visionær tænkning og flotte linjer præger den franske konceptbil Citroën Airdream. Visionær tænkning og flotte linjer præger den franske konceptbil Citroën Airdream.

Af sportscartesting.com
PÅ BILUDSTILLINGEN I Paris står denne sportsvognsdrøm. Citroëns nye konceptbil, C-Airdream, der er et bud på en sportscoupe i en klasse for sig.

C-Airdream er en coupe to plus to, som signalerer mærkets nye designfilosofi, hvor der lægges vægt på lange harmoniske linjer, flotte proportioner, udsøgte materialer og masser af lys i kabinen, så fører og passagerer forbliver i tæt kontakt med deres omgivelser.

Dynamik og elegance
Bilen har et dynamisk og elegant design, som er karakteristisk ved det lange overhæng foran forhjulene og det korte bag. Fronten på bilen med den særlige udformning af de dobbelte vinkler og linjerne fra de to specielle lygter glider harmonisk ind i motorhjelmen.

Citroën for fri udblæsning.

Luft og drømme
Formgivningen er aerodynamisk. Cw-værdien er 0,28. Bilen er også aerodynamisk at se på. Den måde linjerne løber hen mod bagenden af bilen og den særlige udformning af skærmene bag signalerer vejgreb og stabilitet.

Den store forrude skråner bagud, så linjerne fra ruden glider ubrudt over i tagkonstruktionen, der er i glas. Overgangen fra tag til bagrude understreger, at der er tale om en coupe.

Videreført koncept
I fortsættelse af konceptbilen C-Crosser har Citroën arbejdet videre med by wire-teknologi, hvor elektronik erstatter mekaniske forbindelser.

Førerpladsen derfor kan holdes fri for både ratstamme og pedaler, som kan volde skade i tilfælde af en kollision.

Frihed i kabinen
Det giver en ny frihed i indretningen af førerpladsen, og samtidig betyder placeringen af kontakterne på rattet, at førerens reaktionstid nedsættes væsentligt. Ikke mindst under nedbremsning, hvor føreren sparer den tid, man ellers bruger for at flytte foden til bremsepedalen.

Lige ved hånden har føreren også kontakter for at accelerere og for at skifte gear.

210 hestes V6'er
C-Airdream er udstyret med en 3,0 liters V6-motor med 210 hestekræfter og automatgear med sekventielt gearskifte.

Affjedringen er Hydraktiv 3 med elektronisk styring af affjedringen, hvor skiftet mellem komfort og sport er afhængig af førerens kørestil og vejens beskaffenhed.

FAKTA
- Citroën C-Airdream
- Konceptbil, udstillet i Paris
- Viser ny designfilosofi
- Hydraktiv affjedring
- V6-motor, 250 hestekræfter


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.