• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. september 2002 - Lamborghini, Audi

V10'erne kommer

Tre gange V10 i nye superbiler fra Audi og Lamborghini

Audi RSR bliver nøjagtigt lige så ond, som den ser ud. Audi RSR bliver nøjagtigt lige så ond, som den ser ud.

Af sportscartesting.com
V10 ER DEN vindende formel i Ferrari, BMW og Jaguars Grand Prix-verden. Og endelig ser det ud til, at denne meget racer-rigtige motorformel er på vej ud på vejene. Porsche er ved at færdiggøre sin kommende Carrera GT med V10-motor, og BMW er ved at konstruere en V10 til de kommende M6 og M5.

Og nu er en V10 fra VW Group ved at være klar til tre forskellige biler: Audi RSR, Baby-Lamborghini og endda den kommende BMW M5-jager, den hurtigste version af den kommende Audi A6. Husk på, at Audi og Lamborghini er begge er medlemmer af VW Group - i øvrigt sammen med Bugatti, Bentley, Seat, Skoda - og ja, VW selvfølgelig.

Audi RSR
RSR blev oprindeligt sat i værk af Ferdinand Piëch og bliver nu fuldført af Audis ny chef, Dr. Martin Winterkorn. RSR's design skal minde om tidligere tiders Auto Union - racerbilen, der skabte sig en utrolig karriere i 1930'erne. Dermed skal RSR være med til at understrege mærkets ambitioner om at skabe sig det store navn blandt luksusbiler.

RSR med centermotor skal stå på en særdeles stiv aluramme, og den får en 5,0-liters, 40-ventilet V10, der her skal yde 420 hestekræfter.

Samme ramme skal bruges i den anden superbil fra samme familie, nemlig Baby-Lamborghini. De to biler lanceres samtidig, nemlig i løbet af 2003.

Baby Lamborghini
Den lille Lamborghini får samme motor som Audi RSR, men her i Lambo får den et traditionelt indsprøjtningsanlæg og i alt 500 hestekræfter, mens man til Audi har valgt direkte indsprøjtning og som nævnt 'kun' 420 heste.

Begge biler får Audis avancerede fire-hjulstræk - efter sigende lagt ud, så det kan skabe ekstra stabilitet ved de hastigheder over 300 kilometer i timen, som begge biler kan præstere.

Lamborghini kommer til at koste omkring 200.000 euro (4,5 millioner kroner med danske afgifter) mens Audi RSR skal koste omkring 130.000 euro - hvilket jo nærmest er billigt for denne type bil.

FAKTA
· Audi RSR superbil
· Centermotor
· Fire-hjulstræk
· 5,0-liters, 40-ventilet V10
· 420 hestekræfter
· Lancering: 2003

· Lamborghini Baby-Lambo superbil
· Centermotor
· Fire-hjulstræk
· 5,0-liter 40-ventilet V10
· 500 hestekræfter
· Lancering 2003
· Pris: 200.000 euros

OG DEN STORE overraskelse: Når Audi til næste år lancerer den ny A6-serie bliver topspitze, som tyskerne siger, den kommende Audi RS6, der får samme V10 motor. En A6 luksus sedan med fire-hjulstræk og 420 hestekræfter fra en V10. Kan du forestille dig det?


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.