• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. april 2023 - Polestar

Polestar udvider i Danmark

Polestar lancerer nyt rådgivningshus med ti medarbejdere.

Polestar lancerer nyt rådgivningshus og ansætter ti nye danske medarbejdere. Polestar lancerer nyt rådgivningshus og ansætter ti nye danske medarbejdere.

Polestar

 
Det svenske elbilmærke Polestar fortsætter med at vækste både internt i organisationen og på landevejene og har efter under to år i markedet mere end 2000 Polestar-biler på vejene. For at imødekommende den stigende interesse ansætter Polestar Danmark nu ti nye medarbejdere til at drive virksomhedens nyoprettede Customer Engagement Center. 
 
Som led i strategien om at komme endnu tættere på kunderne tager det svenske elbilbrand nu næste skridt på rejsen og udruller et nyt Customer Engagement Center, der skal fungere som dansk rådgivningscenter. 

Det nye center skal hjælpe med at svare på spørgsmål og rådgive eksisterende Polestar-kunder om deres biler. Det vil fra start være muligt at kontakte teamet via Polestars App eller på Polestar.com, men Polestar ønsker at følge med den stigende digitalisering og vil på sigt kigge ind i andre digitale muligheder.

De ti nye Polestar Advisors, der vil sidde sammen med resten af det danske Polestar-team på kontoret i Søborg, vil derudover have en mere proaktiv rolle. Teamet vil bl.a. sørge for at følge op på kunder for at høre om deres oplevelse med Polestar, deres bil og sikre, at de ikke mangler noget. 
 
“Vores mål er at give kunderne en god oplevelse på hele deres kunderejse. Vores Polestar Specialister sørger allerede fra start for, at kunderne får al den information, de skal bruge, inden de køber en bil, men vi ved, at der også kan opstå spørgsmål, efter kunderne har modtaget bilen. Det er her, at vores nye Customer Engagement Team skal sidde klar til at hjælpe med at besvare de spørgsmål, der kan opstå,” siger Henrik Bang, administrerende direktør for Polestar i Danmark.
 
Det nye Customer Engagement Center kan kontaktes via Polestars App eller på Polestar.com allerede fra i dag.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.