• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. august 2002 - sportscartesting.com

Jaguar med mere power

XK8 og XKR fra Jaguar klædes i stærkere 2003-dress

Mens det ydre ikke har ændret sig meget, er der sket ting og sager under motorhjelmen på Jaguarerne XK8 og XKR. Mens det ydre ikke har ændret sig meget, er der sket ting og sager under motorhjelmen på Jaguarerne XK8 og XKR.

Af sportscartesting.com
DEN YDRE XK-STIL ændrer sig ikke meget på den kommende generation af Jaguar XK8 og XKR. Men under karrossen sker ting og sager.

Den ny V8-motor på 4,2 liter (tidligere 4,0 liter) med konstant variable knast bringer effekten op på 300 hestekræfter ved 6.000 omdrejninger i minuttet og 420 newtonmeter ved 4.100 omdrejninger i minuttet som sugemotor. Kompressor-versionen ryger helt op på 400 hestekræfter ved 6.100 omdrejninger i minuttet og 553 newtonmeter ved 3.500 omdrejninger i minuttet.

100 heste gi'r et sekund
Dette er effekt nok til at sende suge-versionen fra 0 til 100 kilometer i timen på 6,4 sekunder, mens den tvangsmadede kan runde de magiske 100 på kun 5,4 sekunder. Med andre ord, der skal altså lige 100 heste til at kappe et sekund af 0-100. Topfart for alle modeller er begrænset til 250 kilometer i timen.

Både XK8 og XKR findes og kommer i 2003-udgaven som Coupé og Convertible (cabriolet), så alt i alt taler vi om fire modeller.

20 tommer alu
Andre 2003-nyheder er fire nye farver, ny kombinationer af interiørfarver og materialet og et helt nyt fælgdesign. For slet ikke at tale om fælgstørrelse, som ekstraudstyr kan man nu vælge op til 20 tommer alufælge. Ny Type-R bremser fra Brembo er nu standard på XKR og kan leveres som udstyr til XK8. Men det var også tiltrængt.

Priserne vil herhjemme stige med cirka 3-5 procent, men dette er stadig et "gæt" på nuværende tidspunkt. De endelige priser forventes klar i starten af september 2002.

SPORTSCARTESTING.COM'S HOLDING
"Vi er glade for, at Jaguar har bibeholdt det smukke design i denne serie, der blev introduceret i 1996. Den er fortsat smuk den dag i dag - især på de ny, større hjul. Mere kraftfulde bremser var et klogt træk af Jaguar"

FAKTA
· Jaguar XK8 og Jaguar XKR
· Coupe og Convertible
· V8 - 4.196 ccm
· XK8: 300 hestekræfter ved 6.000 omdrejninger i minuttet
· XK8: 420 newtonmeter ved 4.100 omdrejninger i minuttet
· XKR: 400 hestekræfter ved 6.100 omdrejninger i minuttet
· XKR: 553 newtonmeter ved 3.500 omdrejninger i minuttet
· 0-100 kilometer i timen: XK8: 6,4 sekunder - XKR: 5,4 sekunder
· Topfart: Begrænset til 250 kilometer i timen


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.