• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. august 2002 - sportscartesting.com

Ny SLR får luftbremse

Bremseteknik fra 1950'erne genfødes til Mercedes SLR

Ved hastigheder over 150 kilometer i timen, skyder en vinge op på bagklappen som hjælper ved nedbremsning. Ved hastigheder over 150 kilometer i timen, skyder en vinge op på bagklappen som hjælper ved nedbremsning.

Af sportscartesting.com
HVILKEN GIMMICK, DE seneste spion-billeder af den kommende Mercedes-Benz SLR viser, at bilen får luftbremse! Samme fantastiske ide som 50'ernes berømte første SLR - legenden med tilnavnet Mågevinge-Mercedes'en.

Vi har nu fulgt projektet i nogen tid og kan gang for gang afsløre mere om dette prestige-projekt, som Mercedes kører sammen med McLaren i Woking, England. Senest er altså, at SLR får luftbremse og en slags mågevinge-døre - mere præcist døre i stil med Lamborghini Diablo og Murciélago.

Spion-billeder
Luftbremsen: Ved hastigheder over 150 kilometer i timen vil luftbremsen automatisk dukke op på bagklappens afrivningskant, hver gang føreren bremser. Det viser de nyeste spion-billeder taget af SLR på Nürburgrings Nordsløjfe. (Billederne kan ses på sportscartesting.com).

Om nogle få måneder starter produktionen af den tyske Ferrari-udfordrer - det vil ske i et komplet nyt McLaren hovedkvarter, som er under opførelse netop nu. Et meget moderne byggeri, hvis stil passer til en bil af denne klasse. Bygningen har allerede fået navnet The Paragon Technical Centre.

Bærende celle
Den kommende Sølvpils selvbærende karrosseri fremstilles i kulfiber og aluminium. Selve kabine-sektionen konstrueres som én store bærende celle, altså helt samme ide som i Formel 1. Letvægts-filosofien fortsætter ned under bilen, således er hjulophæng - og fælge selvfølgelig - af aluminium. Bremserne bliver lette og slidstærke kulfiber-bremser - nu bliver det spændende om McLaren Mercedes når frem til et sæt bremser, der også egner sig til gadebrug - en vanskelig opgave som Ferrari har løst til Enzo, mens Porsche indtil nu har haft store problemer med sine.

Den kommende SLR får en AMG-produceret V8-cylindret 5,4-liters letvægtsmotor af magnesium og aluminium. Forsynet med kompressor opgives AMG-motoren til i alt 555 hestekræfter ved 6.500 omdrejninger i minuttet. 0-100 kilometer i timen klares på 4,2 sekunder, mens topfarten bliver nærmest enorm, 320 kilometer i timen! Efter vores opfattelse er effekten 555 hestekræfter dog ikke overvældende i en bil af denne type, specielt da vi sidste uge kunne rapportere, at den ny CL600 får en V12 med turbo og 500 hestekræfter - og at AMG-versionen af samme bil får V8-motoren, der også skal i McLaren-udgaven og at den allerede her i AMG har 500 hestekræfter. Skulle SLR kun have 10 procent mere effekt - vi tvivler.

Gearkassen bliver en automatisk gearkasse med skift på rattet.

Som en ægte GT-bil får SLR en mægtig benzintank og relativt god plads til to golftasker. Den årlige produktion er planlagt til 500 biler (to om dagen), mens prisen skulle blive omkring 250.000 Euro (rundt regnet 5,6 millioner kroner på danske plader). Mercedes-Benz og McLaren har allerede investeret i alt 1,5 milliarder kroner i den ny Sølvpil.

FAKTA
· Mercedes-Benz SLR
· Mågevinge-døre
· Luftbremse
· AMG V8 5,4 liters motor
· 555 hestekræfter ved 6.500 omdrejninger i minuttet
· 0-100 kilometer i timen: 4,2 sekunder
· Topfart: 320 kilometer i timen
· Pris: 250.000 Euro
· Produktionsstart: 2003


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.