• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. juli 2002 - Audi

Ny Audi A8

Audi lancerer en ny generation aluminiumbiler med den nye A8

Produktionen af den nye Audi A8'er starter i august. Produktionen af den nye Audi A8'er starter i august.

Af Jeppe Lykke Hansen
Audi har 30. juli sendt den gamle A8'er på pension for at muliggøre et generationsskifte, hvor en ny A8 sættes på tronen i løbet af august.

Den sidste af de gamle A8'ere blev nummer 105.092 i rækken af de store luksussedaner, der er trillet ud fra aluminiumscentret i Neckarsulm. Fabrikken lukkes nu ned for en kort bemærkning, mens der gøres klar til produktionsstart i august.

Sport og luksus
"Med overbevisende køredynamik, innovativ teknologi og en høj grad af eksklusivitet i design og udstyr er den nye Audi A8 den mest sportslige bil i luksussegmentet," skriver Audi ikke helt ubeskedent i bilens præsentationsmateriale.

Det er der formentlig nogle af Audis konkurrenter, der ikke er helt enige i, men den seksliters 420 hestes V12-ugave bygget i letvægtsmaterialet aluminium må siges at være med helt fremme, når det drejer sig om sportslige præstationer.

Derudover taler det også for A8'erens talenter, at den store luksusbil på trods af, at den var Audis første forsøg i luksusklassen, alligevel har kunnet opbygge en så stor position i den dyre ende af markedet siden introduktionen i 1994.

Eksperter i alu
Audis ekspertise i alu-biler er koncentreret i aluminiumcentret i Neckarsulm, men da luksusbiler som A8 trods alt kun sælges i relativt begrænset omfang, var det først for to år siden, at der for alvor kom gang i hjulene.

Der startede produktionen af den kompakte Audi A2, og siden da er det gået stærkt.

I alt har Audi nu produceret og leveret mere end 200.000 A8 og A2 med aluminiumkarrosseri.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.