• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. august 2000 - Rover

Landets ældste Range Rover efterlyses

I forbindelse med Range Rovers 30 års Jubilæum sætter Rover Danmark A/S sammen med forhandlerne en kampagne i gang i forsøget på at finde den ældste, stadig aktive Range Rover.

Selv efter 30 år er en Range Rover stadig umiskendeligt en Range Rover. Selv efter 30 år er en Range Rover stadig umiskendeligt en Range Rover.

Produktchef Ib Hammer fra Rover Danmark udtaler:
"Land Rover producerer 4-hjulstrukne biler, der er kendt for deres lange holdbarhed. Faktisk er mere end 70% af alle de biler, Land Rover har produceret siden 1948, stadig i drift. Da Range Rover modellen i år fejrer sit 30 års Jubilæum, synes vi, det kunne være interessant at finde den ældste indregistrerede og stadig kørende Range Rover i landet".

For at få ejerne ud af busken, har Rover Danmark iværksat forskellige tiltag. Ejeren af den ældste Range Rover, der henvender sig til en Rover-forhandlere, vil modtage en hædersbevisning i form af en stor og sjælden Range Rover tinmodel. Foruden dette vil der være andre aktiviteter hos de enkelte forhandlere.

Endelig samler Rover Danmark alle henvendelser og trækker lod om en helt ny Range Rover stillet frit til rådighed i 14 dage i løbet af efteråret.

Kampagnen går i luften primo september.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.