• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. juli 2002 - sportscartesting.com

Magiske V10

V10 power - magien fra Formel 1 til gadebiler

V10-motoren er ved at vinde indpas. V10-motoren er ved at vinde indpas.

Af sportscartesting.com
V10 POWER - DET er da den rene magi fra Formel 1-universet! Eller er det?

Når man studerer en V10-motor med konstruktørens øjne, begynder man dog at tvivle. Hvis ide er det egentligt, V10 magien, som vi kommer til at opleve den i den kommende Porsche Carrera GT (2003) og i følge rygterne i den kommende BMW M5 og M6 (2004)?

Lastvogn-motor
Hvis vi lige ser bort fra Dodge Viper et øjeblik (den brutale amerikaner har en motor fra en mindre lastvogn, der alligevel lå på hylderne), konstaterer vi, at V10-konstruktionen kommer fra Formel 1. Det nuværende reglement går til 3000 ccm - og til netop den motorstørrelse er V10 det perfekte kompromis mellem motorens vægt, dens forbrug og det maksimalt opnåelige omdrejningstal, der er afgørende for at skabe effekt.

V10 kommer fra den tidligere V8 - typisk Ford Cosworth V8, der gav Schumacher sin første VM-titel. På det tidspunkt var eneste alternativ Ferrari V12. Senere fulgte 1,5-liter turbo-perioden, så 3,5 liters grænsen og nu 3000 ccm sugemotor-reglen. Til netop denne grænse er V10 den bedste formel og derfor er V10 eneste konstruktion i øjeblikket.

Skønne lyde
Når vi taler om motorer til gade-sportsvogne har V8 sin egen smukke lyd og V12´eren end endnu bedre. Men - vi er kede af at måtte sige det - så spiller V10 ikke specielt som noget orkester - hverken rock eller symfonisk. V8 og V12 er begge perfekt i balance V10 er på ingen måde bedre på dette område.

Med andre ord: Det er i realiteten vanskeligt at finde et argument for V10-motoren, bortset fra dette: Det er sådan man gør i Formel 1. Og i nær fremtid vil man kunne tillægge endnu ét: Det er sådan Porsche gør!

VORES MENING
"MÅSKE ER DET SVÆRT (eller helt umuligt) at vinde et teknisk argument for V10 til gade-sportsvogne, men vi hilser alligevel de kommende Porsche og BMW-motorer velkomne. For det første bliver de stærke (Porsche 558 hestekræfter og BMW 500 hestekræfter), dernæst er V10 altså Formel 1-konstruktion, objektivt vurderet bedre eller ej. Og netop det giver V10-motoren til gadebrug en ekstra dimension - den følelsesmæssige værdi. Og når det kommer til alt - det er jo netop det, som sportsvogns-kørsel også handler om".
Flemming Haslund


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.