• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. juni 2002 - Volkswagen

Microbussen kommer

Volkswagen trykker på startknappen i år 2005

Microbus går fra at være konceptbil til at være realitet i 2005. Microbus går fra at være konceptbil til at være realitet i 2005.

Af Jeppe Lykke Hansen
Efter succesen med den nye Beetle lå en relancering af det klassiske folkevognsrugbrød lige til højrefoden, og konceptbilen Microbus fik verdenspremiere på den internationale biludstilling i Detroit for halvandet år siden.

De positive reaktioner på retro-bilen har netop fået Volkswagens ledelse til at beslutte, at Microbussen skal sættes i produktion i 2005.

Retro og hyldest
Microbus bliver en moderne hyldest til den klassiske VW bus, der kom på markedet helt tilbage i 50'erne og siden opnåede kultstatus som surfer- og hippiebil i USA, hvor den fik kælenavnet Microbus.

Ifølge oplysninger fra Volkswagen bliver Microbus en helt ny biltype, MPV med originalt design og stor funktionalitet med en komfort som en limousine, men indtil videre kan vi vist godt nøjes med at kalde den MPV.

Højt rugbrød
Microbussen bliver ikke så mikro endda med en akselafstand på 3 meter, en totallængde på 4,7 meter og en højde på næste 2 meter.

Microbus vil som den oprindelige VW bus blive fabrikeret i Hannover, hvor produktionen forventes at skabe 1.500 nye arbejdspladser.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.