• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. juni 2002 - Volkswagen

Diesel der rykker

VW Phaeton udrustes med verdens kraftigste dieselmotor

Phaeton er Volkswagens første model i luksus-segmentet. Phaeton er Volkswagens første model i luksus-segmentet.

Af Jeppe Lykke Hansen
Volkswagens nye luksuslimousine Phaeton introduceres i Danmark til efteråret med to benzinmotorer, men senere følger diesel-uhyret Phaeton V10 TDI udrustet med den kraftigste personbils-dieselmotor i verden.

Den kommende indehaver af æren som verdens kraftigste personbils-dieselmotor bliver en nyudviklet ti-cylindret turbo-dieselmotor med 313 hestekræfter og et næsten uhyggeligt drejningsmoment på hele 750 Nm

W12, V10 og V6
Den største af de to benzinmotorer bliver Volkswagens særlige W12-motor, der er en muskuløs seksliters tolv-cylindret motor med hele 420 hestekræfter og et drejningsmoment på 550 Nm.

Lillebroren i modelprogrammet bliver en 3,2 liters V6'er, der dog stadigt yder 241 hestekræfter og har et maksimalt drejningsmoment på 315 Nm.

Firehjulstræk på de store
Kun de to store, Phaeton W12 og Phaeton V10 TDI, får firehjulstræk som standard, men elektronisk styret trinløs luftaffjedring bliver standard i alle tre.

Phaeton er udstyret med klassens stiveste karrosseri og er designet til at klare hastigheder på op til 300 kilometer i timen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.