• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. juni 2002 - Lexus

Lexus' triumf

Toyota-ejede Lexus topper det amerikanske luksus-segment

Lexus-mærket blev introduceret i 1989 og har siden på rekordtid tilkæmpet sig en førerposition i luksussegmentet. Lexus-mærket blev introduceret i 1989 og har siden på rekordtid tilkæmpet sig en førerposition i luksussegmentet.

Af Jeppe Lykke Hansen
Eftersom det altid har været god tone i USA at afsværge "fremmede" biler til fordel for amerikanske, er det forståeligt, hvis der bliver smilet lidt skadefro hos japanske Lexus i disse dage.

En ny undersøgelse har netop vist, at selv de amerikanske bilkøbere i luksusklassen skæver til andet end fædrelandskærligheden, når der skal købes ny bil.

ES 300 i toppen
Med et salg på indtil videre 29.320 biler i 2002 ligger Lexus ES 300 trygt i front som den bedst sælgende luksusbil på det amerikanske marked.

ES 300 markedsføres ikke i Danmark, men den er baseret på samme platform som Toyota Camry og udrustet med en treliters V6-motor.

Slår alle rekorder
Lexus' position understreges yderligere af topplaceringen i det hastigt voksende segment for luksus-SUV'ere, hvor Lexus RX 300 dominerer med et foreløbigt 2002-salg på 30.968 biler.

Lexus har øget sit salg i forhold til sidste år med 7 procent, og dermed slået sin egen salgsrekord på det amerikanske marked.

Driftsikker luksus
En kvalitetsundersøgelse, hvor 65.000 bilejere deltog, viste for øvrigt sidste uge, at Lexus LS 430 var den mest problemfrie bil på det amerikanske marked.

Og den slags tæller nok også ind, når luksus-folket skal vælge ny bil.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.