• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. maj 2002 - General Motors

Motorpris til skateboard

GM Autonomy fik hæderspris af internationale motorjournalister

Dette skateboard rummer alt, hvad der kræves af en bil. Det eneste, der mangler, er kabinen og her vil mulighederne være uendelige. Dette skateboard rummer alt, hvad der kræves af en bil. Det eneste, der mangler, er kabinen og her vil mulighederne være uendelige.

Af Jeppe Lykke Hansen
General Motors konceptbil Autonomy er hædret med prisen for året bedste motorkoncept ved den internationale motorteknologiske prisuddeling.

Den motorteknologiske hæderspris er indstillet af det engelske magasin "Engine Technology International" og anses for at være motorteknologiens 'Oscar.'

Prisen blev tildelt af en jury bestående af 41 motorjournalister fra hele verden.

Forvokset skateboard med store muligheder
Konceptet i Autonomy er en helt ny platform med brinttanke, brændselsceller og alle bilens basale funktioner pakket sammen i noget, der mest af alt ligner et forvokset skateboard.

Dette gør det muligt at sætte stort set hvilken som helst kabine på bilen, man måtte ønske sig.

Dagens kabine
På længere sigt er det muligt, at vi alle hver morgen tager stilling til, om vi vil have cabriolet-kabinen, den rummelige MPV-kabine eller hvilken som helst anden kabine monteret på vores 'skateboard' netop den dag.

Andre bilproducenter som BMW og Opel gør et stort nummer ud af at forsøge at implementere brændselscelleteknologien i allerede eksisterende modeller.

Ren brint
Autonomy adskiller sig fra disse ved at være den første brintbil, der er bygget helt op fra bunden omkring brintteknologi.

"Vores forsøgscentre i Tyskland og USA arbejder på at bringe denne bil fra koncept til virkelighed allerede i slutningen af dette årti," sagde General Motors Autonomy projektleder Chris Borroni-Bird ved uddelingen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.