• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. april 2002 - Ford

Fodgænger-airbag

Ford udvikler kølerhjelm med særlig fodgænger-beskyttelse

Ford Focus bliver formentlig en af de første biler, der udstyres med den nye fodgængerbeskyttelse. Ford Focus bliver formentlig en af de første biler, der udstyres med den nye fodgængerbeskyttelse.

Af Jeppe Lykke Hansen
Tusinder og atter tusinder af crash-tests har haft sin effekt. Hvis selen ellers er spændt, er chancen for at overleve et alvorligt uheld i dag langt bedre end nogensinde før.

Men det ser sort ud for dem, der bliver ramt af sådan en moderne sikkerhedsfæstning.

Kølerhjelmen der kan gribe en fodgænger
Det har fået ingeniører fra Ford til at udvikle en ny type kølerhjelm, der løfter sig ved et uheld for bedre at "gribe" en fodgænger og dermed reducere chancen for alvorlige hovedskader.

Den mekanisk styrede fodgængerbeskyttelse, der netop er blevet demonstreret på en Ford Focus, er også udstyret med en modificeret kofanger og nydesignede forlygter, der skal reducere benskader.

Stødabsorberende skum
Kofangeren er lavet af flere lag af stødabsorberende skum, der skal mindske kraften ved sammenstødet og dermed også risikoen for alvorlige ben- og knæskader.

Lygterne er designet med deformerbare lygtehuse, hvilket hjælper til at trække lygterne tilbage i bilen og mindske chancen for at knust glas skærer fodgængerens ben op.

Pyroteknisk aktivering
Når sensorerne mærker, at bilen rammer en fodgænger trækkes kølerhjelmen lynhurtigt tilbage og skydes op ved hjælp af pyroteknik.

Hjelmen er designet til ikke at reagere på bil til bil-kollisioner, og den slås fra, når bilen er parkeret, så ikke et velrettet spark eller en uheldigt parkerende medbilist vil kunne få hjelmen til at skyde op utilsigtet.

Ulykkesforskning
Den nye fodgængerbeskyttelse er baseret på intensiv forskning i ulykker, hvor der har været fodgængere involveret.

Forskning har fundet sted på Fords forskningscenter i Aachen i Tyskland. Teknikken til at beskytte fodgængere skal anvendes i fremtidige generationer af biler fra Ford, Jaguar, Volvo, Land Rover, Aston Martin og Mazda.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.