• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. marts 2002 - Smart

Smart Brabus

1st edition: Første model fra nyt fællesfirma for Smart og Brabus

1st edition er en rap lille super-smart Smart, men af prismæssige årsager kommer den ikke til Danmark. 1st edition er en rap lille super-smart Smart, men af prismæssige årsager kommer den ikke til Danmark.

Af Jeppe Lykke Hansen
En Smarts primære formål er at være en praktisk lille bybil, der kan smyge sig ud af myldre-trafik og ind på mikroskopiske parkeringspladser.

Set i det lys er den nye sportslige 1st edition lidt af et paradoks, og Smart Brabus'en vil da heller ikke forsøges markedsført i Danmark.

Her i landet bliver det en stor nok udfordring at få solgt basismodellen, der i forvejen ligger i prisklasse med en skrabet Polo, og så skal man virkeligt have parkeringsvanskeligheder for at vælge Smart'en.

Nyt firma
1st edition markerer, at MCC Smart og Brabus officielt har stiftet et fifty-fifty fællesejet firma, Smart-Brabus.

Det nye firma skal udelukkende koncentrere sig om at lave opsigtvækkende tunede modeller af den lille bybil.

70 heste
Den nye supersmart er udrustet med en Suprex-Turbomotor med en effekt, der er øget med ni hestekræfter til 70 hk. Topfarten er elektronisk begrænset til 135 kilometer.

Det lyder ikke af alverden, men i en Smart ønsker du ikke at køre hurtigere.

På længere sigt er dog ikke usandsynligt, at Smart-Brabus kommer med nogle væsentlig vildere modeller, når de har haft tid til at eksperimentere i.

Med og uden tag over hovedet
1st edition fås både som cabriolet og coupe.

Den vil kunne købes i Belgien, Tyskland, Holland og Schweiz fra sidst i april til priser fra 19.900 euro svarende til omkring 150.000 kroner.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.