• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. marts 2002 - Hyundai

Ny mini-Hyundai

Hyundai Getz skal bane Hyundais vej ind i Polo-klassen

Huyndai satser på, at Getz bliver deres hidtil bedst sælgende model i Europa. Huyndai satser på, at Getz bliver deres hidtil bedst sælgende model i Europa.

Af Jeppe Lykke Hansen
Hyundai har netop har verdenspremiere på en ny lille model, der skal sparke Hyundais markedsandele i den attraktive Polo-klasse i vejret.

Den nye model bærer navnet Hyundai Getz og skal tage kampen op med modeller som Peugeot 206, Skoda Fabia og Fiat Punto.

Biler i Polo- eller mere rettelig - den såkaldte B-klasse udgør cirka 25 procent af alle solgte biler herhjemme.

God plads
Hyundai Getz lægger sig størrelsesmæssigt mellem Hyundai Atos og Hyundai Accent og har ved hjælp af et særligt sammenklappeligt bagsæde opnået ekstra god plads i baggagerummet.

Sæderne kan klappes ned på normal vis, men skulle der være behov for mere plan gulvplads, kan sæderne endvidere vippes op ad forsæderne.

Fra firmaet side forventes det, at Hyundai Getz bliver den bedst sælgende Hyundai på det europæiske marked nogensinde.

1,1 til 1,6
Hyundai Getz vil i første omgang kunnes fås med en af tre forskellige benzin-varianter: en 1,1, en 1,3 og en 1,6 liters og med tre eller fem døre.

Senere følger en diesel-dreven model med en 1,5 liters CRDi-motor.

Priser på Hyundai Getz er endnu ikke offentliggjorte, men det må forventes, at Hyundai satser på at underbyde kokurrenterne. Et forsigtigt bud kunne være en startpris på godt 120.000 kroner.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.