• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. september 2000 - Toyota

Danskere vandt EM i Rally

Henrik Lundgaard og co-driver Jens Christian Anker tegnede sig søndag for en af dansk motorsports største præstationer nogensinde da de efter en overbevisende sejr i det tyrkiske EM-rally samtidig sikrede sig årets europamesterskab i rally.

Det danske rallyteam, Henrik Lundgaard og co-driver Jens Christian Anker, har med weekendens imponerende sejr i 
det tyrkiske rally sikret sig årets europamesterskab i rally. Det danske rallyteam, Henrik Lundgaard og co-driver Jens Christian Anker, har med weekendens imponerende sejr i det tyrkiske rally sikret sig årets europamesterskab i rally.

De nybagte europamestre har været helt i særklasse i årets mesterskab. Med fem sejre og to andenpladser har parret været totalt dominerende, og med to afdelinger tilbage af mesterskabet er der ikke længere nogle konkurrenter som kan fravriste de hurtige danskere titlen.

"Det er en ubeskrivelig fornemmelse at have opnået det som vi har kæmpet så hårdt for hele sæsonen. Den sidste specialprøve i det tyrkiske rally var uhyggelig svær at køre. Vi var nødsaget til fortsat at holde et højt tempo for ikke at miste koncentrationen, og samtidig var vi klar over at vi nærmede os vores karrieres absolutte højdepunkt," udtalte en lettet Henrik Lundgaard efter heltemodtagelsen i serviceområde med champagnesprøjt fra teamets dygtige medhjælpere.

Danskerne vandt løbet i Tyrkiet med et forspring på 4,04 minutter til nærmeste konkurrent, tyrkeren Serkan Yazici i Toyota Corolla WRC. Parret satte hurtigste tid på 24 af løbets 27 hastighedsprøver, og foruden en punktering på specialprøve 21 blev løbet gennemført uden problemer.

Hele teamet kommer til Danmark i løbet af ugen, og så venter der forhåbentlig nogle rolige dage efter en hård EM-sæson. Henrik Lundgaard tager efter et kort stop i Danmark videre til Spanien, hvor han skal køre en udviklingstest for Toyota.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.