• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. januar 2002 - Advokatfirmaet C. Bisgaard Larsen og Ole Maare

Den nye købelov

Ændringer i Købeloven pr. 1. januar 2002

Denne artikel er forfattet af Niels Gorm Larsen fra Advokatfirmaet C. Bisgaard Larsen og Ole Maare, Odense. Denne artikel er forfattet af Niels Gorm Larsen fra Advokatfirmaet C. Bisgaard Larsen og Ole Maare, Odense.

Niels Gorm Larsen, advokat (L)Med virkning pr. 1. januar 2002 træder nogle vigtige ændringer i købeloven i kraft. Reglerne er endnu ikke vedtaget af Folketinget, men dette sker sandsynligvis i begyndelsen af 2002. Reglerne må forventes at få tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2002, det vil sige, at de nye regler vil gælde for alle handler, der indgås fra dette tidspunkt.

Nedenfor omtales de væsentligste ændringer, som har interesse ved køb og salg af brugte biler.

2 års forældelse
Den nuværende 1-års forældelsesfrist udvides til 2 år. Dette gælder alle køb, det vil sige både ved handel mellem erhvervsdrivende, mellem private og mellem private og erhvervsdrivende.

Den 2 års forældelsesfrist er ufravigelig ved erhvervsdrivendes salg til privatpersoner. Med andre ord kan en erhvervsdrivende sælger ikke overfor en privat køber gøre forældelsesfristen kortere end 2 år. Som med den tidligere regel om 1-års forældelse er 2-års reglen ikke nogen garanti, og køberen skal fortsat reklamere rettidigt for ikke at miste sit krav. Den 2-års forældelsesfrist betyder derimod, at køberen 2 år efter leveringen mister retten til at gøre sælgeren ansvarlig, selv om der er en mangel ved bilen. Dog gælder 2-års fristen ikke, hvis køberen har handlet groft uagtsomt eller svigagtigt.

Der er intet i vejen for, at parterne aftaler en forældelsesfrist, som er længere end 2 år, eksempelvis ved at sælgeren giver en garanti af længere varighed.

Omvendt bevisbyrde i 6 måneder
Som udgangspunkt er det op til køberen at bevise en mangel ved bilen, og at manglen var til stede, da bilen blev leveret.

Med de nye regler i købeloven er der indført en undtagelse, som går ud på, at sælgeren i de første 6 måneder efter leveringen skal bevise, at en mangel ved bilen ikke var til stede ved leveringen. Den omvendte bevisbyrde består altså i, at køberen i de første 6 måneder fritages for at bevise, at manglen var til stede allerede ved leveringen.

Derimod ændrer den ny regel ikke ved, at køberen har bevisbyrden for, at en opstået fejl eller problem er en mangel, som sælgeren er ansvarlig for. Om fejlen er en mangel, afhænger fortsat af bilens alder og kørte kilometer, sælgernes oplysninger og øvrige omstændigheder i forbindelse med købet.

Det er derfor stadig vigtigt for køberen at få alle oplysninger om bilen og alle salgsvilkårene skrevet i kontrakten, ligesom køberen bør undersøge bilen grundigt inden købet.

Reklamationsfrist
Efter reglerne fra før 1. januar 2002 skulle en privat, som havde købt en bil hos en forhandler reklamere over en mangel "inden rimelig tid". Ellers mistede køberen retten til at gøre sælgeren ansvarlig for manglen. Dette gælder fortsat.

Med de nye regler er der ved forbrugerkøb blevet tilføjet en bestemmelse om, at reklamation indenfor 2 måneder altid anses for at være rettidig.

Med andre ord er det nu lovbestemt, at reklamation indenfor 2 måneder efter, at manglen blev opdaget, eller måtte være blevet opdaget, altid er sket inden rimelig tid, og dermed er rettidig.

Omlevering
Endelig bør det nævnes, at de nye regler i købeloven indeholder en bestemmelse om, at køber kan kræve omlevering i stedet for reparation af en mangel.

Reglen gælder kun i forbrugerkøb og må forventes at få begrænset betydning, når det drejer sig om biler og navnlig om brugte biler. Årsagen til den begrænsede betydning af reglen ved bilhandel er, at køberen kun kan kræve omlevering, såfremt omlevering ikke er umulig eller medfører uforholdsmæssige omkostninger for sælgeren. Dette vil som regel være tilfældet, når det gælder bilkøb.




Denne artikels forfatter
Niels Gorm Larsen er advokat i advokatfirmaet C. Bisgaard Larsen og Ole Maare, Odense.




Såfremt du har et spørgsmål til ovenstående, et juridisk spørgsmål i forbindelse med køb eller salg af en bil eller har du problemer med en bil, du har købt eller solgt, kan forfatteren kontaktes på e-mail: ngl@bisgaardmaare.dk eller på telefon 66 11 80 00.




BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.