• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. december 2001 - Jeep

Elektrisk Jeep

Ny hybridmodel fra Jeep med 30 procent lavere benzinforbrug

Det er en Jeep Liberty som denne, der er blevet udstyret med Daimlerchryslers nye hybridsystem. Det er en Jeep Liberty som denne, der er blevet udstyret med Daimlerchryslers nye hybridsystem.

Af Jeppe Lykke Hansen
De fleste vil nok mene, at en el-drevet Jeep lyder som noget ens femårige søn vil blive vildt glad for, men at det ikke er et helt passende køretøj for en, der for længst har overstået både teori og køreprøve.

Den slags kedelige forbehold holder dog ikke Jeep tilbage fra at lege med tanken.

Liberty/cherokee
Daimlerchrysler har lavet en konceptmodel af Jeep Liberty baseret på hybridteknologi, hvor benzindriften suppleres med el-drift.

Jeep Liberty sælges i Danmark under navnet Jeep Cherokee.

Ingen spild
Bilens batterier oplades af den energi, der normalt går til spilde ved nedbremsning.

Jeep Liberty HEV får dermed 30 procent bedre brændstoføkonomi end den tilsvarende sekscylindrede benzinmodel uden at give køb på køreegenskaberne.

Uafhængigt træk for og bag
Hybridmodellen er udrustet med en 2,4 liters benzinmotor, der trækker de bagerste hjul.

Forhjulene trækkes efter behov af en elektrisk motor og et 40 kW batteri, der føjer omkring 125 kg til bilens egenvægt uden dog at optage plads fra passagerer eller bagage.

Fremtidsbil
Daimlerchrysler forventer at kunne sende deres første serieproducerede hybridbil på markedet i 2003.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.