• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. december 2001 - Chrysler

Retro-hot rod udgår

Produktionen af Chrysler Prowler indstilles efter 2002

Chrysler bygger om ikke andet så i hvert fald nogen opsigtvækkende biler. Det må man lade dem. Chrysler bygger om ikke andet så i hvert fald nogen opsigtvækkende biler. Det må man lade dem.

Af Jeppe Lykke Hansen
11.000 amerikanere kan ikke tage fejl.

Så mange eksemplarer af retro-hot rod'en Prowler er det indtil nu lykkedes at afsætte i staterne, men med udgangen af 2002 er det slut.
Der indstilles produktionen endegyldigt, så bilen kan gå ind i historien som af de store amerikansk besjælede roadsters.

Ungdomskultur a la US
Prowler er en serieproduceret hot rod, bygget som en hyldest til de klassiske far-søn byggede garagebiler, vi andre nok mest kender fra amerikanske ungdomsfilm.

Chrysler bygger ikke biler for at være diskrete.

Herhjemme har vi mest set Chryslers PT Cruiser, men i USA har Chrysler Prowler gjort sit for at dreje nakken af led på forbipasserende.

Dyb bolcherød med glittereffekt
Der er planlagt en sidste produktion på 300, der skal lakeres i farven deep candy red med glimteffekt, så bilen vil skinne, når den rammes af sollys.

Okay, det er måske ikke god smag, men bestemt i tråd med den klassiske hot rod-tradition.

253 heste
Chrysler Prowler er for øvrigt udrustet med en 3,5 liters motor med 24 ventiler ydende 253 hestekræfter

Chrysler oplyser, at 90 procent af alle købere af Prowler har været mænd.

Nye øjenåbnere på vej
Tom Marinelli, Vice President i Chrysler koncernen, udtaler, at det er et stort kapitel i Chryslers historie, der hermed afsluttes, men nye kan begynde.

"Jeg kan forsikre, at vi har endog endnu mere opsigtsvækkende biler på vej," siger han.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.