• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. november 2001 - Audi

Miljøpris til Audi A2

Audis lille luksus 3L'er har fået årets environmental award

A2 1,2 TDI er verdens første serieproducerede fem-dørs bil, der kan køre 100 kilometer på under tre liter brændstof. A2 1,2 TDI er verdens første serieproducerede fem-dørs bil, der kan køre 100 kilometer på under tre liter brændstof.

Af Jeppe Lykke Hansen
Audi A2 1,2 TDI er netop blevet tildelt årets "Environmental award 2001" for sit ekstremt lave brændstofforbrug.

Prisen er uddelt af det anerkendte engelske bilblad Autocar, som hvert år hædrer en række biler med en serie "Autocar Awards".

Audi A2 er verdens anden serieproducerede bil, der klarer de magiske 100 kilometer på under tre liter brændstof, men den er den første fem-dørs.

Luksus-Lupo
Den første såkaldte 3L-bil var Volkswagens tre-dørs Lupo 3L, der er blevet en ægte bestseller på det danske marked, der nu aftager 25 procent af den samlede verdensproduktion.

Audi A2 1,2 TDI er udstyret med en trecylindret dieselmotor, der yder 61 hestekræfter.

Den lille sparebil klarer fra 0 til 100 kilometer i timen på 14,9 sekunder og har en topfart på 168 kilometer i timen.

33,4 kilometer literen
Ifølge de officielle tal er A2 1,2 TDI's gennemsnitsforbrug 2,99 liter diesel per 100 kilometer, men motorjournalister har tidligere fået forbruget ned på 2,12 liter diesel på 100 kilometer på trods af, at de holdt en gennemsnitsfart på 70 kilometer timen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.