• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. august 2001 - Lexus

Luksuriøse Lexus

Topmodellen LS430 opgraderes og får mere plads og mindre støj

Den nye Lexus har luksusklassens laveste støj og vibrationsniveau. Den nye Lexus har luksusklassens laveste støj og vibrationsniveau.

Af Jeppe Lykke Hansen
Mens hele verden bevæger sig i retning af stadigt mindre biler, og selveste Mercedes har krympet S-klassen, går japanske Lexus enegang og gør direktør-slæden LS430 endnu større.

Akselafstanden er øget, hvilket giver passagererne på bagsædet ekstra plads at strække ud på samtidigt med, at taget er løftet syv centimeter for at give mere plads i højden.

Diskret kæmpe
Motoren, der stort set står stille i tomgang, er 4,3 liters V8, der næsten ikke kan høres. De 281 hestekræfter skyder den store bil op fra stilstand til 100 kilometer i timen på 6,7 sekunder.

Tophastigheden er efter tysk forbillede begrænset til 250 kilometer i timen.

Meget, mere, mest
Lexus LS430 leveres i fire versioner fra luksus til vild luksus.

Fælles for alle fire udgaver er store lædersæder, træ på instrumentbord og dørbeklædning, automatisk elektrisk lukkefuktion på døre og bagklap, så dørene ikke skal smækkes, kørecomputer og luksus-stereoanlæg.

Luksus - og Lexus - koster, men ikke så meget som, hvis der skal en tysk stjerne på køleren.

Prisen begynder ved 1.378.998 kroner, hvilket er omkring en halv million billigere end en tilsvarende Mercedes.

------------------------------------------------------
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.