• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. september 2001 - Opel

Økonomisk lillebil

Ny Corsa har den bedste benzinøkonomi i Opels historie

Corsa Eco er Opels mest økonomiske benzinbil nogensinde. Corsa Eco er Opels mest økonomiske benzinbil nogensinde.

Af Jeppe Lykke Hansen
Opel har givet den lille Corsa en ordentlig miljøkur, så den nye Corsa Eco nu kan tilbagelægge 20,4 kilometer på bare en liter benzin. Og dette gør den til den mest økonomiske benzinbil i fabrikkens historie, men benzinøkonomien hjælper også bilen helt frem, når det drejer sig om miljøvenlighed.

Fornuftig udstødning
Corsa Eco overholder den kommende Euro4-standard for udstødningens renhed med en god margen, og CO2-udslippet ligger på linje med udslippet fra den miljøvenlige Astra Eco 4 med dieselmotor.

Men miljøforbedringerne er ikke gået ud over bilens præstationer. Godt nok er bilen ikke en super-racer, men tophastigheden på 160 kilometer i timen er fem kilometer hurtigere end den tilsvarende "almindelige" Corsa.

Lav luftmodstand
Forbedringen i benzinøkonomien er blandt andet opnået ved at sænke luftmodstanden ved en afdækning af undervognen og en finregulering af luftens vej gennem motorrummet.

Derudover er Corsa'en blevet udstyret med en spoiler fra Corsa GSi og glatte hjulkapsler, samtidigt med at bilen er sænket 15 millimeter for at reducere bilens frontareal.

Bilen er også udstyret med det specielle easytronic-gear, hvor der ikke er nogen koblingspedal, og føreren selv vælger manuelt eller automatisk gearskift.

Easytronic-gearet er indstillet, så motoren automatisk kører i området med det lavest mulige forbrug. Kun hvis speederen trykkes helt i bund, skifter bilen til en mere uøkonomisk, men mere accelerationsvenlig kørestil.

------------------------------------------------------
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.