• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. august 2001 - Seat

Den vildeste Seat

Topløs nyhed fra Seat får premiere i Frankfurt

Seat Tango er måske mere speciel end køn, men den skal nok blive et populært stykke legetøj for liebhavere. Seat Tango er måske mere speciel end køn, men den skal nok blive et populært stykke legetøj for liebhavere.

Af Jeppe Lykke Hansen
Seat Tango er Seats forsøg på at genoplive ånden fra 50´ernes og 60´ernes åbne sportsvogne. Og at dømme efter de første billeder, ser det ud til at være et rigtig vellykket forsøg.

Tango er en ægte topersoners sportsvogn, der umiddelbart leder tanken på biler som Audi TT og Alfa Romeo Spider.

Gennemførte alu-løsninger
Bilen er skruet sammen af eksklusive materialer som aluminium og læder og er præget af en lang række utraditionelle konstruktionsløsninger.

En kompliceret rammestruktur direkte fra Seats World Rallybil med MacPherson-forhjulsophænget og medstyrende baghjulsophæng lægger op til en absolut useriøs kørsel.

Rammestrukturen består af upolerede aluminiumsrør, hvoraf flere er synlige i kabinen.

Bag i bilen er sæderne fastgjort direkte til rammestrukturen, hvilket betyder, at førersædet ikke kan indstilles. I stedet indstilles pedalerne, rattet samt de primære instrumenter individuelt.

Lille, flad, bred
Seat Tangos ydre mål er 3, 685 meter i længden, 1,714 i bredden og 1,181 i højden.

Kloge lygter
Et nyudviklet lygtesystem giver frit udsyn til teknikken i de strømlinede Xenon-forlygter, som automatisk lyser i samme retning, som forhjulene peger.

Motoren er en heftig 180 heste 1,8 liters firecylindret rækkemotor, der giver bilen en topfart på 235 kilometer i timen.

Seat Tango får sin debut på den internationale biludstilling i Frankfurt, som er åbent for publikum fra 13.-23. september.

------------------------------------------------------
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.