• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. oktober 2000 - Hyundai

Hyundai Trajet MPV nu på hvide plader

Efter at Hyundai Trajet Pro-Van har været på markedet i 4 måneder, er personvognsudgaven nu klar til salg i Danmark.

Nu bliver det muligt at have hele familien med i Hyundai Trajet Pro-Van Nu bliver det muligt at have hele familien med i Hyundai Trajet Pro-Van

Markedet for moderne luksuriøse MPV'er har været stærkt stigende de seneste år, og nu vil Hyundai også være med i kampen om kunderne i dette segment. Hyundai Trajet MPV henvender sig primært til børnefamilier eller familier, der ønsker ekstra plads.

Europæisk design
Det er Hyundais udviklingscenter i Frankfurt, der har stået for det enkle, klassiske og europæiske design. Det internationale designteam blev betroet at skabe en MPV, som lever op til de europæiske forbrugeres krav og smag. Basis for designet har været at skabe en stor og rummelig - men samtidig kompakt MPV, hvor pladsen er udnyttet bedst muligt. Og uden at gå på kompromis med køreegenskaberne.

Syv personer og plads til bagagen
Kabinen er rummelig og hører til de største på markedet. Den fleksible indretning med syv sæder, hvoraf de fem bageste kan afmonteres, gør det muligt at løse langt de fleste transportopgaver. Enkelte af sæderne kan foldes, så de fungerer som bord. Hermed gives mulighed for et mere behageligt ophold under længere ture.

Fokus på sikkerhed
Som det er set ved de seneste bilnyheder fra Hyundai, er sikkerhed et fokusområde med topprioritet. Sikkerheden i Trajet MPV omfatter således blandt andet ABS-bremser med EBD, dobbelt fullsize depowered airbag samt sideairbags i GLS udgaven, sidekollisionsbjælker samt subframe. Stålchassiskonstruktionen danner en sikkerhedskabine, som beskytter fører og passagerer mod skader ved kollision.

Komfortabel MPV
Ved indretningen af Hyundai Trajet MPV er der tænkt på passagererne for at gøre transporten så behagelig som muligt. Sæderne er ergonomisk korrekt udformet, og de mange små og store rum overalt i bilen giver mange muligheder for opbevaring. Komfortudstyr som centrallås, elruder for og bag og elbetjente sidespejle er standardudstyr.

Hyundai Trajet MPV leveres i 3 udgaver. 2,0 GL med en 2 liters motor og 138 HK kan fås for kr. 299.998, medens den tilsvarende GLS udgave koster kr. 309.998. Inden for kort tid hjemtages også en V6 udgave, hvor prisen ligger lidt under kr. 400.000. I starten af det nye år introduceres en diesel udgave, men her er prisen endnu ikke fastlagt.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.