• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. juli 2001 - Saab

Svenske visioner

Saab vil fremover satse mere på specielt design

Designchef hos Saab Automobile, Michael Mauer, vil Saabs fremtidsvisioner gennem nye konceptbiler. Designchef hos Saab Automobile, Michael Mauer, vil Saabs fremtidsvisioner gennem nye konceptbiler.

Af Jeppe Lykke Hansen
Kreativiteten opprioriteres indenfor murene i Trollhättan nord for Göteborg, hvor Saab nu vil bruge flere ressourcer på udvikling af konceptbiler.

Designerne opmuntres til at bruge alle evner, visioner og fantasier. I samarbejdet med ingeniørerne og marketingfolkene skal fremtidens Saab vokse frem.

I de kommende år skal en serie af fremtidsvisioner afsløre i hvilken retning, fremtidens Saab'er er ved at udvikle sig.

Indstillet på design
I Saabs designafdeling er man indstillet på at bygge virkelig iøjnefaldende fremtidsbiler.

Chefen for Saabs designafdeling Michael Mauer og hans kreative medarbejdere arbejder alle koncentreret med at skabe fremtidsbilerne.

Specielle biler
"Saab-bilerne har altid været specielle, og det tror jeg, at vi skal fastholde. Derfor vil vi i de kommende par år ved siden af de almindelige modeller designe nogle stærke eksempler på, hvordan vi tror, at fremtidens Saab kommer til at se ud," fortæller Michael Mauer.

Han mener, at Saab altid har været et meget designbevidst foretagende og tror, at fremtidig succes ligger i designet.

"Et bilmærke kan virkelig skille sig ud fra mængden ved et specielt udseende. Det er det, vi sigter mod. Det vil alle få at se, når konceptbilerne er klar," lover Michael Mauer.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.