• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. november 2009 - Alfa Romeo

Stærk diesel til Alfa Romeo

Alfa Romeo 159 udstyres nu med bomstærk 2-liters dieselmotor med 170 hk.

Alfa Romeo 159 2.0 JTDm med 170 hk koster fra 499.500 kr. som stationcar. Alfa Romeo 159 2.0 JTDm med 170 hk koster fra 499.500 kr. som stationcar.

Alfa Romeo
19,6 km på literen
I sommer blev Alfa Romeo 159 1750 TBi lanceret som den fornemme afløser for de to foregående benzinmotorer. Nu fuldender Alfa Romeo opdateringen af Alfa 159 serie 2-modelprogrammet med en helt ny 2.0 JTDm dieselmotor på 170 hk som supplement til den eksisterende og velafprøvede 1.9 JTDm dieselmaskine med 150 hk. Den nye dieselmotor imponerer blandt andet med 19,6 km/l.

Ypperligt italiensk bildesign og god kørselsøkonomi

Alfa Romeo 159 er lig med italiensk bildesign af den ypperste slags. Og med en ny 2.0 JTDm motor får den prægtige Alfa 159 en utrolig kraftfuld dieselmaskine under kølerhjelmen, som bidrager til en endnu mere sublim køreoplevelse. Men der er mere end ren råstyrke i den nye motor: Den er tilmed også mere skånsom for miljøet end de fleste tilsvarende motorer takket være et næsten uhørt lavt brændstofforbrug i forhold til bilens størrelse. Med 2.0 JTDm’eren kan man køre helt op til 19,6 km på literen. Det er der kun meget få biler i klassen, der kan matche, og det gør bilen ekstra attraktiv både som privat- og firmabil. Som firmabil er den i særdeleshed attraktiv med de beskatningsregler for firmabiler, som træder i kraft pr. 1. januar 2010, og som tilgodeser biler med lavere forbrug.

Matcher 1750-benzinmotoren

”I sommer introducerede vi den fantastiske 1750 TBI benzinmotor i Alfa 159, og med 2.0 JTDm kan vi nu præsentere vores kunder for det komplette Alfa 159 serie 2 modelprogram. 2.0 JTDm er et meget attraktivt supplement til de øvrige modeller i 159 programmet. Den kører exceptionelt langt på literen og kommer med samme flotte mængde standardudstyr som 1750’eren,” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Er udstyret med duftsensor!
Udstyret tæller blandt andet syv airbags, ESP med Hill Holder, 2-zone klimaanlæg, cruise control, integreret CD-anlæg med otte højttalere, Blue&Me integreret Bluetooth® og mediaplayer samt ratbetjent radio for slet ikke at nævne specialdesignede 16” alu-fælge, el-ruder for og bag samt regn-, dug- og duftsensor. Alt dette og mere til gør Alfa 159 2.0 JTDm til den bedst udstyrede bil i sin klasse, hvilket uundgåeligt bidrager til den totale Alfa-køreglæde, der præger hele 159-serien.

Alfa 159 2.0 JTDm koster 470.000 kr. og 499.500 kr. som SportWagon. Den nye dieselmotor lever naturligvis op til de kommende Euro5-krav for udstødning, ligesom partikelfilter er standard.


Fakta om den nye Alfa Romeo 159 2.0 JTDm

Specifikationer:
• Ydelse: 170 hk ved 4.000 omdr./min.
• Moment: 360 nm ved 1.750 omdr./min.
• Tophastighed: 218 km/t
• Acc. 0-100 km/t: 8,8 sek.
• Gennemsnitsforbrug: 19,6 km/l
• Pris 470.000 kr. og som SportWagon kr. 499.500

Standardudstyr:
• El-ruder for og bag
• To-zone klimaanlæg
• 16” alu-fælge
• Blue&Me med Bluetooth®
• Integreret mediaplayer med ratbetjening
• Ratbetjent radio
• Otte højttalere
• Syv airbags
• Regn-, dug- og duftsensor
• Tre-trins sædevarme
• Automatisk nedblænding af bakspejl
• Integreret lydanlæg med otte højttalere
• Armlæn for og bag
• Cruise Control
• ESP
• Hill Holder
• AlfaTex indtræk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.