• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. oktober 2000 - Volkswagen

Volkswagen Passat i nyt perspektiv

Mere elegant, nye motorer og komplet udstyr

Et smugkig af den nye Passat. Danmarkspremieren finder sted under biludstillingen i Bella Centret næste måned. Et smugkig af den nye Passat. Danmarkspremieren finder sted under biludstillingen i Bella Centret næste måned.

Den nye Passat - en konsekvent udvikling af modellen, der blev introduceret for fire år siden - skal fortsætte successen i sin klasse. Den både teknisk og visuelt modificerede succesmodel karakteriseres i den nye generation ved øget kvalitet, større sikkerhed og forbedrede præstationer.

Danmarkspremieren på den nye Passat og Passat Variant finder sted på den internationale biludstilling i Bella Centret i november. Passat Limousine kan leveres umiddelbart herefter, mens Passat Variant først kan leveres lidt senere på året.

Nænsom opgradering af design
Især det nye frontparti er iøjnefaldende. Den nydesignede kromindrammede kølergrill indgår som en integreret del af stødfangeren og er medvirkende til et solidt og dynamisk udseende. De nye dobbeltlygter bag klart glas giver fronten sin særlige karakter.

Bagpartiet på den 4,703 m lange Passat (forgængeren målte 4,675 m) er også nyt og har - ligesom frontpartiet - fået fremhævet sin egenart. Bagskærmenes bageste afrundinger går over i de nydesignede karakteristiske baglygter.

Endnu højere kvalitetsniveau
Højt kvalitetsniveau i interiørets materialevalg var karakteristisk allerede i forgængeren. På dette grundlag er udviklingen fortsat. Kabinen har fået et elegantere design med et nyt instrumentpanel, der omfatter indfattede instrumenture. Desuden er den nydesignede konsol mellem forsæderne forbedret yderligere. I Comfortline og de efterfølgende udstyrsversioner indgår heri et nyt midterarmlæn, der giver bedre komfort.

Også på udstyrssiden er der ændringer i den nye Passat. Selv i basismodellen indgår airconditioning (inkl. køling af handskerummet) og teknikpakke (fjernbetjent centrallås, tyverialarm, 12 V-stikdåse i bagagerummet samt kørecomputer) som standardudstyr. Sikkerheden er forbedret endnu engang, idet der på alle modeller fremover vil være tre rulleseler med tilhørende hovedstøtter på bagsædet. Stor RDS-radio på 4x40 watt, kassettebåndspiller og otte højttalere er ligeledes nyt.

Bredt og spændende motorprogram
Men den nye Passat generation er ikke bare opgraderet visuelt. Der er også kommet flere nye motorer i programmet. De fem forskellige benzinmotorer opfylder alle EU 4-normen, og de tre dieselmotorer opfylder EU 3-normen.

Den modificerede 1,6 liters motor med 102 HK (75 kW) har fået forbedret drejningsmoment og brændstoføkonomi. 2,0 liters motoren er næste trin. Den yder 115 HK (85 kW) og præsterer et højt drejningsmoment allerede fra lave omdrejninger. Passat 1,8 T går uændret ind i den nye Passat generation. Denne fire-cylindrede turbomotor yder 150 HK (110 kW). Den fem-cylindrede motor går fra to-ventil- til fire-ventilteknologi og yder dermed 170 HK (125 kW) mod tidligere 150 HK. Denne motors gennemsnitsforbrug er trods den øgede effekt forbedret med 0,3%. Topmotoriseringen i Passat og Passat Variant er fortsat V6-motoren på 193 HK (142 kW). Denne motor leveres med firehjulstrækket "4MOTION" som standard.

Programmet af dieselmotorer begynder nu med den helt nye pumpe-dyse-motor på 1,9 liter med 101 HK (74 kW). Selvom dette betyder en topfart på ikke mindre end 191 km/t (Limousine), er brændstofforbruget så fornemt som 18,5 km/l i gennemsnit. Næste motorstørrelse yder ikke færre end 130 HK (96 kW), men endnu mere imponerende er drejningsmomentet på 310 Nm fra bare 1.900 omdr./min. Passat (Limousine) kan med denne motor opnå 208 km/t - og gennemsnitsforbruget er alligevel på 17,9 km/l. Passat V6 TDI byder på særlig dynamik. Trods ydelse på 150 HK (110 kW) og præstationer fra 0-100 km/t på under 10 sekunder rækker gennemsnitsforbruget til 14,3 km/l.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.