• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. maj 2001 - MG

Ekstrem MG

Ekstreme modeller fra MG bygget til pral og lir

MGF Extreme med 450 heste eksisterer, men kommer formentligt aldrig på gaden. MGF Extreme med 450 heste eksisterer, men kommer formentligt aldrig på gaden.

Af Jeppe Lykke Hansen
MG bygger nu en række af deres modeller i særligt ekstreme versioner.

De ekstreme biler vil være lovlige til gadebrug, men vi kommer ikke til at se dem hos forhandlerne.

MG Ekstreme bygges udelukkende til demonstrationer og reklameformål.

Vild, vildere, vildest - Extreme
MG's modelrække vil fremover kunne fås i tre klasser; entry, core og ultimate. MG Extreme kommer til at ligge som en fjerde kategori i umiddelbar forlængelse af de tre "almindelige" kategorier, der kommer på markedet til sommer.

Baseret på MGF
Extreme og ultimate får det til fælles, at de vil blive baseret på MG's erfaringer fra motorsportsprogrammet MG X-Power.

Den første MG Extreme, der offentliggøres vil være et 450 hestes monster af en MGF. MGF Extreme vil være særligt forstærket i sin konstruktion for at kunne holde til denne tredobling af motoreffekten i forhold til standard-modellen.

Udvendigt vil den være kendetegnet ved store hjul, luftindtag og aerodynamiske linjer. Bilen er så inspireret af MG's Le Mans -racer, MG Lola Le Mans EX257, at der er tale om en gadeversion. Der dog aldrig kommer på gaden. Her må vi nøjes med MGF Ultimate.

500 hk
Den næste MG i den nye klassifikation bliver MG ZT Extreme, der vil være godkendt til gadebrug, men igen kun bliver bygget til udstilling.

MG ZT Extreme bliver om muligt vildere end MGF'eren. Dens kraftigt modificerede V8-motor producerer hele 500 hestekræfter.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.